Test: RAIJINTEK Aeneas hvidt Micro-ATX Cube

Kabinetter d.  04. marts. 2015, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 10169 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 590,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Sådan tager kabinettet sig ud skråt fra siden og det ser jo ganske nydeligt ud. Jeg måtte selv tage dette billede da Raijintek ikke havde et med sidepladen påmonteret og derfor sidder der et DVDdrev i. Det medfølger naturligvis ikke.

På venstre siden af kabinettet er der absolut ingenting ud over den hvidmalede sideplade som sidder fast med 2 fingerskruer.

 

 

Så kom sidepladen af i venstre side og der er fri udsigt til harddiskpladserne og de 2stk. 140 mm blæsere på bagsiden. Desværre er der ingen specifikationer på blæserne, så det eneste jeg ved er at den ene af dem bagpå kører med 1200 omdrejninger i minuttet, da jeg havde den sat til bundkortet.

 

 

 I overkanten til højre ses 5,25 og 3,5" drevpladser. Ligeledes i højre side ses de 2 stk. 120 mm blæsere. Der er plads til 4 harddiske eller SSD'er i holderne. De sidder i et bur af metal ca. midt i kabinettet og det er det der understøtter bundkorts pladen. Alt indvendig er malet matsort undtagen selvfølgelig harddisk slæderne og bagside blæsernes blæser.

 

 

Harddiskslæderne er fremstillet i plast og jeg synes umiddelbart de virker lidt spinkle i forhold til hvad jeg ellers har set. Det er typen som bliver krænget på en harddisk så metalstifterne låser i hullerne på siden af harddisken. Det er dog muligt at sætte en skrue i hver side som sikkerhed. 2,5" SSD'er eller harddiske monteres på midten af harddiskslæden med 4 skruer på bagsiden. Der er 2 placeringer at vælge mellem.

 

 

En god ting i kabinettet er at det er muligt at udtage bundkorts pladen. Det letter unægtelig isætningen af bundkortet. Den sidder fast med 7 fingerskruer og det er fingerskruer. Det gælder i øvrigt overalt hvor kabinettet har fingerskruer, at de er beregnet til at skrue med fingrene. Den har for monterede stag til både M-ITX og M-ATX bundkort. Der er 5 huller med gummityller til at trække ledninger i. Pladen har et fint stort hul til en CPU køler.

 

Så kom vi om på højre siden af kabinettet og her er indsugningen til PSU'en. Sidepladen her er også sat fast med 2 fingerskruer.

 

 

Her er det PSU pladsen der ses ind på. Den hviler på 4 buler der er trykket op i kabinettet. I underkanten ses de hakker som sidepladen skubbes ind i.

 

På indersiden af sidepladen sidder der et støvfilter af metal med magnet strimmel hele vejen langs kanten. Pladen skydes på plads og låses med 3 kroge på 3 sider.

 

Fronten er lavet af hvid plast med sort meshgitter monteret hele vejen op og bøjet videre om i toppen. Her er seks indsugnings huller i hver side, plus et større hul i underkanten. Raitijteks logo sidder forneden i det sorte meshgitter.

 

 

På bagsiden af fronten er der i hvert hjørne ved indsugningshullerne i siden hele vejen op monteret en lysdiode. Det sort malede meshgitter på fronten er bukket omkring med en masse tappe og bliver på den måde holdt fast på plastik frontpladen. Der er et tyndt lag skumgummi mellem meshgitter og plastpladen. Jeg ved ikke helt hvad formålet med det skumgummi er, men måske som filter for de 2 blæsere i fronten. Det findes også på de to sorte dækplader til 5,25" og 3,5" pladserne. Bag frontpladen på billedet til højre sidder der yderligere et metalfilter, det sidder  fast i nogle hakker til formålet og kan let afmonteres for rensning. Man kan her også se der er monteringshuller for en del blæsere. Hvis man ikke er tilfreds med de 2 standard blæsere, kan der i stedet monteres 2 stk. 140 mm blæsere i fronten eller en 200 mm blæser. Alternativt er der også plads til en 240 mm radiator.

 

I toppen sidder der et sort meshgitter og det er her igennem at kabinettet udblæser fra eventuelle blæsere eller radiator i toppen. Skal dette sorte mesh renses over tid eller vil man montere blæsere eller radiator, skal man først afmontere fronten og derefter kan man trække meshgitteret fri af nogle hakker som det låses fast i. Man kan montere både 120/140 mm blæsere eller 240 mm radiator. I venstre side ses de fire USB stik der er 2 USB 2.0 og 2 USB 3.0. I højre side ses frontens audiostik power knappen og knappen med pilen er kontakten til at slukke og tænde for de 8 lysdioder der giver lyseffekten i top og bund.

 

 

Det ser ud som om det faktisk også er muligt at montere en 200 mm blæser i toppen af kabinettet hvis man hiver toppladen helt af. Det er dog ikke nævnt i specifikationerne så det er ikke helt sikkert. Toppladen sidder fast med 6 plastlåse og på bagsiden er der monteret 2 printplader til styrepanelet og USB stikkene. Der er også på toppladen monteret lysdioder i hvert hjørne ved indsugnings/udblæsningshullerne.

 

 

 

Øverst i venstre side starter vi med en af Raijintek's 140 mm blæsere og der er en mere nederst i højre side. Går vi videre i overkanten ses der 2 huller med gummityller til H2O folkets slanger op 20 mm. Derunder ses de 5 PCI dækplader som er i sortmalet metal og med lufthuller. I/O skjoldet skal sidde i midten til venstre og derunder isættes PSU'en på siden.

 

I bunden ses de 4 fødder/støttepunkter som kabinettet hviler på. De er ret kraftige og har et gummiindlæg isat.

Generelt om kvaliteten på kabinettet må man sige at den er OK uden at være prangende. Tingende passer rimelig fint sammen og her er ikke noget med ting der er malet sammen eller fingerskruer der skal løsnes med skruetrækker.

 

 

På næste side sætter jeg hardware i.