Kabinetter d. 04. marts. 2015, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 10171 gange.
BUNDKORT: ASUS F1A75 I Mini ITX
CPU: AMD A8 3870
RAM: 2x4 GB AMD 1866 MHz
PSU: Chieftech Ntro 650 W
Grafikkort: MSI R9 270 Gaming
SSD: Kingston 64 GB SSDnow V+ series
KØLING: Noctua NH L9a
Så blev hardwaren monteret og det forløb uden de store problemer. Det var faktisk rimelig nemt, fordi jeg kunne vente med at sætte bundkortpladen i, indtil jeg havde forbundet alle de små ledninger og USB stikkene på bundkortet.
På den anden side med PSU'en bliver det lidt sammenpakket med PSU ledningerne, men dem kan man selvfølgelig lægge oven på bundkort pladen så længe det er et M-ITX bundkort man sætter i. Man skal dog helst sætte ledningerne til Harddisk og SSD'er i, inden man pakker dem sammen her.
Det kneb unægtelig med pladsen til strømledningen til grafikkortet på grund af holderen til 5,25" drev, men ved at bukke den 90 grader kunne det lige akkurat lade sig gøre.
Fra bagsiden ser det hele ganske fint og nydeligt ud med hardware isat.
Det eneste sted hvor jeg kunne sætte en finger var ved installation af grafikkortet. Man skal afmontere alle 5 skruer der holder låsepladen nede på plads, for så at kunne løfte hele pladen op for at isætte GFX, men det er måske bare mig der synes det er noget ged. Jeg havde foretrukket fingerskruer her også. Når først det hele er samlet igen ser det da ganske rimeligt ud.
Så blev der sat strøm på systemet og power knappen lyser fint op i blåt LED lys tilpas kraftigt. Ligeså med LED knappen ved siden den indikerer harddiskaktivitet og lyser altså ikke hele tiden.
I hver side ses det blå LED lys og der kommer også lys ud af indsugnings hullet i fronten forneden.
Så er det blevet tid til en konklusion på næste side.
Anmeld
Information