Produktet er venligst udlånt af: www.abit.com.tw
Produktet distribueres i DK af: www.techdata.dk
Link til producentens website: www.abit.com.tw
BIOS
BIOS er en Award Phoenix type, med standard indstillinger for drev porte mv.
Der var en enkelt ting jeg faldt over, nemlig Virtualization Technology understøttelsen der muliggør at man kan afvikle flere styresystemer af gangen på såkaldt virtuelle CPU'er hvis man installerer en CPU der understøtter teknikken. Der er også Thermal Monitor på, så det lader til at vi skal slås med Thermal Throttling igen på vores Presler når vi overclocker den.
Der er naturligvis også mulighed for at stille på ram timings.
Der hvor det bliver rigtig interessant er i uGuru utility afdelingen. Den indeholder to undermenuer - OC Guru og ABIT EQ.
Førstnævnte er som navnet nok antyder skræddersyet til overclocking. Netop de ekstremt OC venlige BIOS'er er noget der har gjort ABIT til et populært mærke blandt entutiaster, og vi bliver heller ikke skuffede.
Som vi kan se er der masser af muligheder for at sætte ekstra strøm på komponenterne, og det er samtidig nemt og overskueligt sat op.
Den anden undermenu indeholder al styring af blæsere og temperaturmonitoren for de enkelte komponenter - der er hele 4 MosFet følere til at overvåge strøforsyningen til CPU - imponerende.
Software
Der følger også et fint program med til at overvåge stort set hver en krog af maskinen - uGuru utility.
Der er adgang til bl.a. overclocking menuer, og konfigurering af uGuru uret foregår også her.
Der er naturligvis også blæserstyring, og en smart lille utility kaldet Black Box der autodetekterer alt hardware og genererer en standard formular hvis man skulle få brug for support hos ABIT. Det er jo ikke alle der kan gøre rede for hvilken ramtype man har i, harddiskopsætning osv.