Test
Testmaskinen består af:
Mac Pro 2010
Intel Xeon W3690 (3,46GHz Hex)
24GB DDR3 1333MHZ ECC (3*8GB)
512GB Samsung XP941 @ Lycom DT-120
250GB Samsung 840 EVO @ Apricorn Velocity Solo x2
120GB OWC Mercury Electra 3G @ SATA-II backplane
AMD HD 5870
2*Dell P2314H
Testprogrammer
ATTO
Crystal DiskMark
AS SSD
Anvil Storage Utilities
BlackMagic Disk Speed Test (kun OS X)
Windows-programmerne er kørt via BootCamp (Windows 8,1) på en 120GB OWC Electra 3G SSD. Jeg ved ikke om der er nogen forskel på BootCamp og en “rigtig” Windows-maskine. Jeg kan dog tilføje, at maskinen kører ganske fint under Windows, og jeg oplevede ikke at, den føltes anderledes end, en alm. PC.
Testprogrammerne er kørt uden andre programmer kørende.
Her er hvad Samsung selv lover:
Vi skal altså gerne op omkring 1-1,2 GB i læse og skrivehastigheder for at det er godkendt. Polarfar har fået lov til, at bruge mine resultater i fremtidige test - det er altid godt, når der er flere diske i en sammenligning.
ATTO
Som det ses så er der fuld valuta for pengene, og Samsung XP941 efterlader mine to 2,5" SSD'er i støvet.
Crystal DiskMark
Mac Pro m. PCI-E adapter vs. intel Z97 med M.2 sokkel
Her er Crystal Diskmark testen sammenlignet med resultaterne fra HWT's test, hvor XP941 sidder i en M.2 sokkel på bundkortet. Ydelsen er lidt bedre på Mac'en, men der er også 6-kernet cpu og 24 GB tripple channel ram til forskel.
AS SSD
Også i denne test lader det til at Samsung XP941 godt kan lide M.2 adapteren og den ekstra båndbredde. I hvert fald er der ikke her nogen problemer med at håndtere små filer (4k) i lange køer som vi så det på HWT's testplatform.
Anvil Storage Utilities
Jeg får samme målinger for enkeltoperationer som HWT's i test på 32k og 128k, hvor XP941 kæmper lidt for at følge med 2,5" modellerne. Men lige så snart queue depth øges trækker XP941 voldsomt fra land.
I skal naturligvis ikke snydes for lidt OS X Benchmark. Der findes ikke så mange, så jeg har brugt BlackMagic Speedtest, som kan hentes fra App-store.
Jeg har fået lidt over dobbelt op på læse og skrivehastigheder med XP941 ift EVO disken.
Konklusion på næste side.