Test
Jeg har nu brugt keyboardet i et stykke tid, hvilket derfor har givet mig et fornuftigt billede af, hvad keyboardet har at byde. Min test vil blive delt op således, at jeg vil skrive lidt om keyboardets brug til dagligdags ting, FPS-spil og så MMO spil.
Dagligdags brug
Når jeg sidder foran min computer, så bruger jeg faktisk mere tid foran diverse fora end at spille. Derfor er det i min yderste interesse, at keyboardet også kan bruges til dette formål. Det vil siges, at knappernes placering har meget at skulle have sagt, da én knap kan have store irritations komplikationer for mine fingres vandring over keyboardet.
I dette tilfælde, så har jeg faktisk et par øm'er, da jeg ikke synes knapperne er særlig veltænkte. På nedenstående billeder er der et billede af, hvordan knapperne er lavet.
Som det kan ses, så er alle taster højere i kanten, hvor de så vinkler nedad og derefter flader ud. Det vil siges, at der bliver dannet en stump vinkel, hvor normale keyboards blot har en runding. Jeg er personligt selv ikke særlig glad for dette "banebrydende" design de er kommet op med. Får en følelse af, at mine fingre har svære ved at komme fra knap til knap, netop fordi den får det lille hak. Om andre godt kan lide det er ikke noget jeg kan vide, men mon ikke det dur til nogens fingre.
Når det så kommer til den mekaniske del, hvor vi faktisk skulle føle, at vi presser mindre for aktivering af knapperne, så kan jeg ikke helt føle dette. På en eller anden måde, så bliver jeg lidt træt i mine fingre når jeg bruger det, da det dårlige design af knapperne, går det til en ulidelig følelse. Det skal så også siges, at jeg har været en stor fortaler for de ældre membran keyboards, da jeg er en af dem, som presser knapperne til bunds uanset hvad. Mit nuværende keyboard er et Zowie Celeritas, som har blå MX Cherry knapper, hvilket jeg synes gør det meget bedre.
Så set som et keyboard til dagligdags brug, så er jeg ikke stor fan af dette keyboard. Synes at knapperne er et kæmpe flop, hvilket er yderst ærgerligt, da jeg godt kan se stor potentiale i keyboardet.
FPS spil
Kigger vi så på brugen af dette keyboard sammen med en omgang FPS spil, hvor jeg i dette tilfælde har været i gang med noget Battlefield 4, så synes jeg det gør det lidt bedre her. I FPS spil bruger jeg ikke lige så mange knapper, som hvis jeg spiller MMO eller indberetter mine meninger på HWT. Noget af det jeg også bemærkede var, at nu gjorde knapperne faktisk lidt nytte. Pga. den kantede fordybning, så følte jeg mig lidt sikker når jeg skulle bruge WASD til at gå rundt med. Mine fingre gled ikke rundt, og jeg kunne nu få skudt en masse. Om det gjorde mig bedre i spillet er mig uklart, men fik en bedre følelse i fingrene.
Kommer vi så til brug af makro knapperne i FPS spil, så synes jeg ikke, at det har en særlig stor succes. Når jeg siller FPS spil, så undgår jeg helst, at skulle bevæge mine fingre særlig meget væk fra WASD knapperne. Her kommer så problemet, at makro knapperne G6 til G9 ligger over F-knapperne, hvilket giver en for stor distance til WASD knapperne. G1 til G5 giver lidt mere mening, da jeg kan nå mere med min lille- og ringefinger, så dette kunne jeg godt bruge, men var en større tilvendelse.
MMO spil
Tager vi så et spil som World of Warcraft - Warlords of Draenor, så rammer vi igen samme problem, som ved dagligdags brug. Knapperne var et irritationsmoment, hvilket gjorde, at jeg ofte trykkede forkert, og derfor ikke så nogen grund til brugen af keyboardet. I World of Warcraft bruger man også en hel masse knapper, da man keybinder sine forskellige magier udover hele keyboardet, derfor kunne jeg godt se en nytte af de op til 9 makro knapper. Her var det igen G1 til G5 der dominerede, da jeg synes F-knapperne og G6 til G9 ligger lige lovligt tæt på hinanden. Derudover så flugter den øverste del af F-knapperne for meget med den nederste del med G6 til G9.
Så set i bakspejlet, så var det faktisk i FPS spil, hvor jeg synes, at keyboardet dominerede aller mest. Det var behageligt at bruge, og jeg syntes at knappernes kantede fordybning gav lidt mere mening. Jeg siger ikke at det er et dårligt keyboard, men bryder man normen for knappernes design, så er det nok ikke alle der kan lide det, hvor jeg ikke er en af dem.