Solid state disk d. 28. april. 2015, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 9272 gange.
Sammen med Vector 180 har OCZ udviklet et nyt program, kaldet SSD Guru, til at monitere og vedligeholde SSD'en. I programmet finder du detaljerede oplysninger om alle de små detaljer du slet ikke anede man kunne interessere sig for. Blot for at sige at alt er med her.
Det hurtige overblik får du på første faneblad. Her kan du se hvad helbreds status er, og hvor meget du har slidt på elektronikken.
Vil du helt ned på celleniveau og tælle fejl, se rest forventet levetid og se hvor mange gange du har tændt og slukket din PC, så kan du også det. Det er meget nørdet, og de fleste brugere vil ikke have ret meget gavn af andet end første faneblad og muligheden for at opgradere firmwaren. Jeg havde dog på et tidspunkt under testen fat i OCZ support, da et par af mine målinger var lidt sære. Her bad teknikeren mig om at bruge den indbyggede Support Package funktion, der tager et øjebliksbillede af din maskines konfiguration lige fra BIOS version til hvilke drivere du har installeret. Teknikeren kunne så fortælle, at jeg nok skulle overveje at opdatere den pre-production BIOS der lå på mit bundkort - så meget for at følge sig som en amatør, men programmet virker fint, og jeg fik løst problemet.
Anmeld
Information