Test: HEX GEAR R40

Kabinetter d.  20. juli. 2015, skrevet af Renissen2 16 Kommentarer.  Vist: 10220 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2100,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 


 

Vi lægger ud med et flot billede af kabinettet lidt skråt fra venstre siden. Det er et stilrent kabinet uden andre udsmykninger end det gennemgående tema i HEX GEAR navnet og logoet der pryder fronten.
 


 

Så nydeligt ser kabinettet ud fra venstresiden eller vinduessiden om man vil. Sidepladen er nem at montere da den holdes på plads af slidserne i aluminiums profilerne foroven og forneden. Den isættes først foroven og skubbes så ned i den slids der er i underste profil ved at sætte en finger i de 2 huller der er til formålet. Afmonteringen er lige så nem bare i omvendt rækkefælge.



 

På selve sidepladen er der fastspændt en akrylplade og den udgør vinduet i venstresiden.



 

Selv vinduespladen er en del af byggesættet og den holdes på plads af de 8 sorte skruer med tilhørende skiver og sekskantede møtrikker, så HEX temaet er gennemført overalt.



 

Vindues pladen fjernes uden at der skal skrues skruer ud, den løftes lidt i de 2 huller i underkanten og vippes derefter ud og løftes væk. Inden for ser man de 8 stag til bundkortet og i højre side en plade som er monteret med gummityller i hvert hjørne, den bruges til at montere sim pumpe på hvis man skal lave et system med vandkøling. Der kan tilkøbes diverse plader der passer til diverse vandkølings udstyr. Der er et fint stort hul så man kan montere bagpladen på en CPU køler uden problemer. Helt til højre i bunden af kabinettet sidder det velkendte hul til en ATX PSU. Den monteres med ledningerne stikkende opad i kabinettet.



 

Så kom vi om på højre siden af kabinettet og her ses en sort bagplade igen med de 2 huller forneden til at montere/afmontere sidepladen i aluminiums profilernes riller i top og bund.
 


 

For at minimere at sidepladen ridses eller står og rasler i sine riller er der i siderne monteret skumliste og det gør man også selv fra den medfølgende rulle skumliste.



 

På bagsiden er der, når sidepladen er fjernet, 2 stk. plader. Den til venstre er helt uden huller og bliver brugt til på en nem og fiks måde at skjule diverse ledninger fra PSU'en til de forskellige dele på bagsiden. I højre side ses pladen som er beregnet til at montere diverse 3,5" og/eller 2,5" drev i en eller anden kombination som man nu har brug for.


    
 

I fronten er der ikke meget at beskrive. Fronten har i dette tilfælde en hvid plastplade på bagsiden så temaet bliver Sort/hvid. HEX GEAR logoet ses i overkanten i et af de mange sekskantede huller. Nederst sidder startknappen. På billedet til højre starter vi øverst på bagsiden med en række sekskantede huller til udblæsningen og der er en stribe magen til nederst på billedet. Så følger det velkendte hul til I/O skjoldet og ved siden af det er der plads til en 120mm blæser bag de 7 store sekskantede huller. Under dem sidder så de 5 PCI blænd plader til grafikkort eller hvad der nu skal monteres her. Der er om ikke andet så helt sikkert plads til 2 grafikkort der er på 2 slots hver.
 


 

Når eller hvis man skal isætte blæsere eller radiatorer i kabinettet gøres det ved at man først fjerner toppen eller bundens dækplader så er der fri adgang til montagen.



 

Kabinettet har 5 pladser til PCIudvidelser og i praksis er det nærmest lig med at der er plads til 2 stk. grafikkort. Skruerne har krydskærv og kan tilgås med en stjerne skrutrækker.
 

 
 

Her det et par billeder af kabinettet ovenfra med og uden toppladen. Der er her plads til 3 x 120mm blæsere eller radiatorer på op til 360mm.


 
 

Så kom vi ned i bunden og igen med og uden dækpladen. Hernede er der plads til 2 stk. blæsere på 120mm eller op til en 240mm radiator. Forneden på det billede til højre ses også, noget tydeligere, hullet til en standard ATX PSU. I overkanten af billedet ses de 2 "hakker" som ledningen kommer ud af når der er monteret en PSU i kabinettet.
 


 

Et kig ind i bunden af kabinettet afslører kun ledningen til startknappen som i enden har de velkendte små stik til systempanelet på et bundkort, og der er også et par stik til "power LED" lyset.

 

Tak til HEX GEAR for nogle af billederne som ikke bærer Hwt.dk logoet i denne artikel.

 

Jeg sætter hardware i på næste side.

 

wind89
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
20-07-2015 12:35:22
Svar/Indlæg:
131/13
Det ser virkelig lækkert og stilrent ud 😛


Dready
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-07-2015 12:55:49
Svar/Indlæg:
377/29
Ja det er en flot kasse de er sat sammen der :)

Glæder mig til der kommer en lille fin ITX model :P


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-07-2015 13:10:57
Svar/Indlæg:
3907/73
Ja, det er et lækkert kabinet.
Dejligt at arbejde med og utrolig høj kvalitet 🙂


The
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-07-2015 13:19:10
Svar/Indlæg:
1406/100
Okay spænde at se noget anderledes design men ik lige noget for min smag


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-07-2015 13:22:42
Svar/Indlæg:
2045/273
#1 #2 og #4

Ja det er virkelig lækre sager det her kabinet. 🙂


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-07-2015 14:12:36
Svar/Indlæg:
1363/125
Lækkert. :)

Dog kunne man godt have gjort noget ved PSU "området" dække den af, eller lave ruden mindre. ser ikke godt ud. Ellers fedt case.


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-07-2015 18:09:41
Svar/Indlæg:
1118/24
Suk akryl sider, det måtte gerne være et tilvalg.
Ellers rart med noget innovation på kabinet siden.
Dog ville jeg ikke mene at det trækker ned at de har brugt unbraco skruer istedet for PH2 skruer, da unbraco har en meget bedre levetid. Derfor syntes jeg det passer godt til deres robuste tema.


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-07-2015 18:32:26
Svar/Indlæg:
3907/73
#7

Hvad ville du have i stedet for akryl? For uden de plader ville der jo bare være en masse hunner ind i kabinettet i fronten.


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-07-2015 22:53:44
Svar/Indlæg:
1118/24
#8
Akryl siden, ikke fronten.
Et stykke uigennemsigtigt materiale, istedet for det gennemsigtige som "pryder" siden, så jeg gerne som tilvalg.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af malkin d. 23-07-2015 22:54:02.


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-07-2015 12:23:30
Svar/Indlæg:
3907/73
#8

Nu var det mere fordi du skrev akryl sider , som i flertal. Da der kun er en side med akryl i på kabinettet gik jeg ud fra at du mente front og bag.
Men er sikker på at hvis du skriver til p0Pe, er jeg ret sikker på at han gerne vil sælge dig en side uden vindue i :)


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-07-2015 13:23:11
Svar/Indlæg:
1118/24
#10
Suk 😩 ... Men ok.
Jeg skrev akryl sider fordi det skulle forstås som, at jeg syntes det er en kedelig tendens med at der altid er akrylside/r i kabinetter. Jeg ønsker at akryl skulle være et tilvalg/fravalg.

Jeg er selv meget i stand til at fabrikkere emner. Dette ændrer stadigvæk ikke ved, at jeg syntes at producenterne, går lidt for meget op i at please det unge segment af pc byggere. Bl.a. ved at sætte lys, kraftige farver og akrylplader, på størstedelen af deres kabinetter.


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-07-2015 13:33:24
Svar/Indlæg:
3907/73
#10

Forstår egentlig ikke rigtig hvorfor du hidser dig sådan op. Men gør du bare der.
Tænker at du eventuelt skulle undersøge lidt om hvad det segment som R40 kabinettet henvender sig til, vil have, inden du kaster dig over producenterne.

For ser det ikke som en ulempe at producenterne laver de produkter som kunderne vil have.
Men skriv til producenten, kan jo være de lytter til dig.


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-07-2015 00:50:52
Svar/Indlæg:
1881/22
Udemærket test.
Dog er der et vigtigt punkt som jeg saver, set fra en vandkølers synspunkt, (det er generelt for jeres test af kabinetter).

Der nævnes support for vandkølingsradiatorer, men der nævnes ikke noget om tykkelse på disse.

Det ville være rigtig rart, hvis i lige ville tage en lineal, og måle afstanden fra toppen af kabinettet til toppen af bundkortet, når i tester kabinetter 😉 -der er en verden til forskel på om man lige kan klemme en 30mm rad med single fans ind, eller om det er en 60mm i push/pull man kan få plads til.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Ciric d. 26-07-2015 00:51:31.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
26-07-2015 10:25:47
Svar/Indlæg:
2045/273
#13

Som regel er det nævnt i specifikationerne for det enkelte kabinet (hvis den info er tilgængelig fra producenten. Men ja jeg skal prøve at huske det på kabinetter uden den info. 🙂


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-07-2015 14:13:03
Svar/Indlæg:
1118/24
#12
Jeg hidser mig overhovedet ikke op, ved ikke hvor du forestiller dig at jeg gør det.
Jeg prøver at forklare mig, da du bliver ved med at komme efter mig med et eller andet.

At du syntes produktet er fantastisk er da rigtig godt, men at jeg ikke kan komme med en lille smule kritik, uden at du bliver ved, er da vildt mærkeligt.

Nu kommer jeg med en kommentar fra min verden, og med mit synspunkt, i en review af et produkt, lavet til brugere i et bruger forum.

Kan vi ikke stoppe det her fnidder?


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2015 07:55:27
Svar/Indlæg:
3907/73
#15

Lad os det. Undskylder for min opførsel, havde nogle lortedage. Dette retfærdiggøre selvfølgelig intet :)

God dag Malkin