Test: Silverstone Tundra TDO2-LITE køler

Køling d.  28. september. 2015, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 7743 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 738,00
Produkt udlånt af: SilverStone Technologies
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Silverstone Tundra TD02 Lite ligner de andre AIO der efterhånden findes på markedet. Dette skal ikke opfattes negativt, da konceptet er gennemprøvet, og virker.
Radiatoren er en standard 240 mm udført i aluminium og efterfølgende malet sort. Dét ser altid godt ud. Silverstone har udeladt muligheden for at personliggøre den en smule ved f.eks. at præge den med Logo eller modelnavn.

De to medfølgende 120 mm blæsere har jeg ikke kunne finde i Silverstone´s sortiment. Da jeg ikke kunne finde blæserne på Silverstone´s hjemmeside, skrev jeg til dem og spurgte. Det viser sig, at de ikke findes i sortimentet hos dem, og er special designet til deres AIO. Du kan bestille en erstatning hos dem, hvis uheldet skulle være ude, og en eller begge står af.
Blæserne har en sort ramme og hvide finner, og kablerne har en sort sleeving, hvilket faktisk ser rigtig godt ud.



 

Slangerne er en smule tykkere end jeg har set før (12,6 mm). De er meget fleksible, og ikke så stive i det, som jeg før har oplevet. Til gengæld er de kun 31 cm lange. Jeg måtte vende radiatoren modsat af hvad jeg plejer, da slangerne ellers ikke kunne nå.
Dét skal du lige have i tankerne, hvis du sidder med et Full Tower kabinet, og overvejer at købe denne køler.
Slangerne er forsejlet ved alle fittings.



 

Kølehovedet/pumpen er forholdsvis tungt og det føles som et stykke hardware af høj kvalitet.
Bunden er lavet af ren kobber og føles plan og glat.



 

Pumpen er monteret oven på kølehovet og gemt bag et lille sort plastichus. Silverstone har fået deres logo præget i toppen, og der sidder en enkelt blå LED under logo´et som lyser op, når der er strøm på systemet. På Silverstone´s hjemmeside ligger der et billede, hvor den blå LED virkelig er kraftig. I den virkelige verden, er den faktisk meget diskret. Det ser dog stadig godt ud.



 

Som det lige kan ses på billedet, er strømkablet sleeved, og det samme gør sig gældende for kablerne på de medfølgende blæsere.

 

På næste side installerer jeg Tundra 02TD Lite i vores testmaskine.

 

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-09-2015 15:21:56
Svar/Indlæg:
4222/223

er der andre der er ud for at billedet ser mærkeligt ud på forsiden?


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2015 11:43:54
Svar/Indlæg:
6181/270
#1 Nej, sådan så det også ud hos mig. 😲

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym20219355916 d. 30-09-2015 11:44:38.