Software
Med Synapse 2.0 stiller Razer software til rådighed, der med en simpel brugerflade lader dig styre det imponerende lysshow. Du er i gang efter 5 minutter og dette uden at skulle igennem en stejl indlæringskurve.
Synapse 2.0 byder på en række præ-programmerede effekter. Min klare favorit var wave effekten hvor alle regnbuens farver med overraskende klar lysgengivelse bølger over tastaturet. I linket nedenfor kan du besøge Razers hjemmeside og se eksempler på hver enkelt funktion.
http://www.razerzone.com/gaming-keyboards-keypads/razer-blackwidow-tournament-edition-chroma
Der er i Synapse præ-definerede settings til bl.a. FPS og MMO genren. Derudover specifikke presets til Counter-Strike, DOTA og LOL.
Da jeg ikke hverken spiller MMO eller strategispil testede jeg ikke deres preset i praksis, men er du LOL gamer kan du nedenfor kan du se deres layout.
Ønsker du selv at lave en profil til et spil, er dette også muligt.
I Synapse har du også mulighed for at programmere macro funktioner. Formålet med dette er, at du som gamer har mulighed for at sammensætte en række handlinger/tasteslag til et enkelt klik. Igen gør softwaren dette relativt simpelt i praksis og jeg fandt hurtigt ud af at få det til at virke.
Er man helt hardcore gamer eller synes man blot det er sjovt, giver softwaren dig mulighed for at analyserer dit gameplay igennem registrering af hvert enkelt tasteslag samt museklik. Denne funktion ligger under STATS.
Simpel og fejlfri software med massere af cool muligheder. Dette må dog også siges at være et must for netop dette produkt.