Test: Samsung 950 Pro ssd M.2 kort

Solid state disk d.  23. oktober. 2015, skrevet af Polarfar 32 Kommentarer.  Vist: 21002 gange.

Korrekturlæser: The Boss
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1511,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: n/a

SSD'en i praksis
 

På forrige side kiggede vi på SSD teknologien, men hvordan er det lige det forholder sig i den virkelige verden. På denne side tager vi et kig på SSD'ens fordele og ulemper, samt et kig på TRIM teknologien, som mange nye SSD'er har indbygget. 

Fordele
Som det fremgår af sidste side, så har SSD'en mange fordele i forhold til dens ældre roterende brødre. Da en SSD ikke består af bevægelige dele bevirker det, at den ikke genererer nogen støj. Dette kan være et plus i mange sammenhænge, hvor der stilles krav om et lavt støjniveau, såsom mediecentre, bærbare PC'er og lign. En anden fordel ved at SSD'en ikke indeholder bevægelige dele, er, at den er mere modstandsdygtig over for slag og stød. Den egenskab bliver hilst velkommen i den mobile del af IT-branchen, hvor flere og flere bærbare computere benytter SSD'er frem for harddiske (HDD).
En fordel som også tiltaler det mobile marked er, at en SSD bruger meget mindre strøm end en mekanisk harddisk. Det resulterer i længere batterilevetid, og det kan man vel aldrig få for meget af.

Et andet punkt hvor SSD'en overgår de mekaniske er den lave søgetid. En gennemsnitlig HDD har en søgetid der ligger på 5-8 millisekunder (ms), fordi det mekanisk læse/skrive-hoved skal bevæges hen over de magnetiske plader. Dette lyder måske ikke af meget, men en SSD har en søgetid på under 0,1 ms, svarende til næsten omgående. Det betyder, at styresystem og programmer indlæses hurtigere og derved starter hurtigere op. En sidste ting som også er værd at tage med er, at en SSD har en lavere varmeudvikling end de mekaniske, igen pga. de bevægelige dele, som SSD'en jo er fri for.

SSD'en kendetegnes ved: 

  • Ingen støj
  • Robust
  • Lavt strømforbrug
  • Lav søgetid
  • Lav varmeudvikling

Den flittige læser bemærker sikkert, at der her ikke bliver nævnt noget om læse- og skrivehastighed, men da det er muligt, at købe mekaniske drev, som er hurtigere end nogle typer SSD'er, er dette punkt ikke medtaget som en af fordelene.

Ulemper
SSD teknologien har som beskrevet ovenfor en del fordele frem for den ældre mekaniske teknologi, men den nuværende SSD teknologi har også nogle skyggesider. En af de mere åbenlyse negative aspekter ved en SSD er, at den indtil nu og sikkert også i den nærmeste fremtid, har været en del dyrere pr. GB i forhold til de alm. harddiske. I skrivende stund koster en SSD over 10 kr. pr. GB, hvorimod en almindelig gammeldags harddisk kun koster ca. 0,5 kr. pr. GB.

En anden skyggeside som de nuværende SSD'er har, er at de mister ydelse med tiden. Når en SSD bliver brugt, altså når der bliver installeret programmer, oprettet og slettet filer osv., bliver SSD'en med tiden langsommere, hvilket giver sig udslag i knap så hurtige læse- og skrive hastigheder. Dette fænomen har mange flotte engelske navne, men på godt jysk kan man kalde det slid. Dette slid forekommer som skrevet når disken bliver brugt, og det kan beskrives således:

Vi har en SSD med en kapacitet på 20 KiloByte (KB) fordelt på 1 blok med 5 pages. I hver page er der 4 KB til rådighed. Læsehastighed: 2 KB/s, skrivehastighed 1 KB/s. Det kan illustreres således:

 

 

SSD'en bliver bedt om at skrive en fil til blokken. Denne operation ske problemfrit. Efter denne operation er SSD 20% fyldt.

 

 

Dernæst bliver SSD'en bedt om at skrive en stor fil til blokken, hvilket også sker problemfrit. Efter denne operation er SSD 60% fyldt.

Hvis nu vi ikke længere har brug for den første fil, smider vi den i papirkurven og tømmer denne. På en HDD ville den pågældende page blive overskrevet (tømt) og være klar til at modtage en ny fil. Men på en SSD bliver page'en ikke overskrevet. På en SSD bliver page'en blot markeret som optaget, selve page'en er intakt, men indholdet (den lille fil på 4 KB) kan ikke længere benyttes. Styresystemet ved godt at disken kun har tre pages, to tomme og én markeret at gøre godt med, men reelt set er der ved at opstå et lille pladsproblem.

 

 

 

Hvis vi nu ønsker at skrive en meget stor fil til blokken, står vi over for et problem. Der er kun to tomme pages tilbage og vi skal bruge tre til billedet. Ganske vist er der tre pages, som kan benyttes af styresystemet, men den ene er ikke tom. Nu breder panikken sig, men der er hjælp at hente og hjælpen hedder cache

Grundet SSD'ernes opbygning kan man ikke blot overskrive en page og på den måde have tre tomme pages til rådighed til den meget store fil på 3 x 4 KB, man er derimod nødt til at overskrive en hel blok af gangen. Det er her cachen kommer ind i billedet. Cachen er en plads mængde som står til klar til at modtage hele indholdet af vores blok. Når der er oprettet en kopi af vores blok i cachen (billede 1 og 2), kan den oprindelige blok overskrives og gøres klar til at modtage filer igen. I cachen bliver blokkens indhold modificeret således, at den nu indeholder tre tomme pages (billede 3). Den meget store fil bliver nu skrevet ind på de tre tomme pladser (billede 4). Til sidst bliver den modificerede blok kopieret tilbage til den tomme oprindelige blok (billede 5).   

 

   

 

Hvis vi lige tager et resume af hvad der lige skete: Operationen gik ud på at skrive 12 KB til disken, hvilket også blev udført. Men der blev jo samtidigt udført et par krumspring undervejs. For at skrive de 12 KB data var disken først nødt til at læse 12 KB for derefter at skrive en hel blok - eller 20 KB. Hvis vi kigger på hvilken hastighed dette blev udført med, så bliver det: 12 sekunder med 2 KB/s til læsning og 20 sekunder med 1 KB/s til skrivning, hvilket samlet set giver 26 sekunder til en operation, som kun burde tage 12! For hr. og fru Jensen vil dette se ud som, at skrivehastigheden er faldet fra 1 KB til under 0,5 KB, da det tog 26 sekunder at skrive 12 KB. 

Så med andre ord bliver en SSD gradvist langsommere i takt med, at den bliver fyldt op, fordi der ikke bliver ryddet op af og til (overskrivning/sletning af enkelte pages), men først når disken er ved at løbe tør for plads. Hvis der ikke er plads i den pågældende blok til den fil, der skal skrives, "hopper" SSD'en bare videre til en blok, hvor der er plads. Derved tvinges SSD'en til at gøre hovedrent og slette hele blokke af gangen og dette er en langsommelig proces.  

Denne kedelige tendens er kendt af producenterne, men det er ikke noget de snakker højt om. Det er dog muligt at genskabe de oprindelige læse- og skrive hastigheder, men det er ikke noget man bare sådan lige gør. Man kan genskabe sin SSD ved at overskive hele disken med programmer, men denne proces sletter alt indhold på SSD'en.

Selvom denne slitage gør SSD'en langsommere, har producenterne et es i ærmet, som pynter lidt på det. Dette es hedder TRIM og det skal hjælpe SSD'en med at rydde op, og sørge for at den bevarer sin oprindelige hastighed. 

En ting, der endnu ikke er fuldt kendskab til, er, hvordan de enkelte flash-RAM moduler håndterer gentagne overskrivninger. Man forventer, at SSD'er med MLC chips kan håndtere op imod 100.000 overskrivninger, mens SLC chips kan klare ti gange så meget, altså 1.000.000. Men da SSD teknologien stadig er ny, er det svært at sige med sikkerhed.

 

TRIM og Garbage Collection

TRIM er et værktøj, som er indbygget i de fleste nye SSD'er. Dette værktøj kan benyttes af styresystemer til at holde disken "i form". Dog er det kun nyere styresystemer som f.eks. Windows 7 og Linux 2.6.33, der kan udnytte dette værktøj. Det bliver aktiveret, når der slettes en fil fra en eller flere pages. Som tidligere skrevet, bliver en page ikke overskrevet med det samme, når den bliver slettet, den bliver blot markeret som optaget. Hvis TRIM-værktøjet er aktiveret, vil en page, når den slettes, blive overskrevet og gjort klar til brug med det samme. Med andre ord så varetager TRIM-værktøjet oprydning af SSD'en, før den løber tør for tomme blokke. Dette medfører at SSD'en beholder sin oprindelige læse- og skrivehastighed længere.



http://en.wikipedia.org/wiki/Garbage_collection_%28SSD%29#Garbage_collection
 

Garbage Collection er en funktion der sørger for at frigøre blokke så de kan overskrives. En blok består som sagt af flere pages. En page kan have 3 stadier - VALID: Den indeholder data vi ønsker at beholde - INVALID: Den indeholder data vi har slettet, og FREE : Den er klar til skrivning. Hvis en blok indeholder både VALID og INVALID pages, så sørger Garbage Collection for at flytte VALID data til en ny blok med  FREE pages. Derefter kan den oprindelige blok slettes og får så værdien FREE. Herved opnår man at få mere plads der kan skrives på. Funktionen kører ligesom TRIM når systemet er idle. Det kræver selvfølgelig at man har plads på SSD'en til at flytte VALID data over på, og en af de mest almindelige metoder til at garantere dette er at inkludere mere flashram i enheden end brugeren har adgang til, aka overkapacitet.

Overkapacitet

Skiller du en 120GB SSD ad vil du næsten helt sikkert finde ud af at den samlede mængde flashram er højere end de angivne 120GB, typisk 128-160GB alt efter type. Det har stor betydning for både levetiden og stabiliteten hvor meget ekstra plads der er afsat. SSD controlleren bruger hele den samlede mængde ram til alle tider, men du har altså kun adgang til en del af det. Det er også controlleren der suverænt styrer TRIM og Garbage Collection funktionerne når den får GO fra operativsystemet. Det kan nogen gange betale sig manuelt at afsætte ekstra plads til overkapacitet, da SSD'en så får nemmere ved at vedligeholde sig selv, og have skrivbare blokke klar til brug. Slidte og døde flashram-celler erstattes af friske fra overkapacitetsområdet, efterhånden som drevet slides.

 

slaske6
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2015 21:27:25
Svar/Indlæg:
1571/39
den er så men ikke meget bedre end den forige sm 951



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2015 21:42:10
Svar/Indlæg:
2897/83
#1

XP941 og SM951 er OEM dele, dvs. den var aldrig ment til hjemmebyggere, hvilket 950 pro er.


slaske6
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2015 21:51:03
Svar/Indlæg:
1571/39
🙂


Pelaaja
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2015 10:34:58
Svar/Indlæg:
8/1
Eneste problem er at stort set alle jeg har set har testet den, har haft problemer med throtteling når den bliver for varm.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 10:45:56
Svar/Indlæg:
2897/83
Tror jeg venter til der kommer lidt mere konkurrence på markedet og priserne falder. 🙂


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 10:59:42
Svar/Indlæg:
5474/39
Får ssd til virke langsom vildt hurtigt kort fra Samsung. Ocz har kun deres gamle Renodrive kan følge med deres sidste nye.

Av, 1500kr for kun 256 GB, men de er ekstremt hurtige. Jeg godt kan nøjes med ssd, men vildt hurtig sådan en fra Samsung.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 24-10-2015 11:01:45.


slaske6
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 11:13:58
Svar/Indlæg:
1571/39

Eneste problem er at stort set alle jeg har set har testet den, har haft problemer med throtteling når den bliver for varm.

Pelaaja skrev d. 24-10-2015 10:34:58


ingen trottthling her 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
24-10-2015 11:26:40
Svar/Indlæg:
4295/306
Damn ja så kommer mit 1000mb/s raid også til kort. Kunne være dette skulle være næste løsning. 🙂

Men man skal være meget opmærksom på at ens bundkort har den korrekte M.2 ellers udnytter man det jo ikke. 🙂


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 11:35:19
Svar/Indlæg:
2186/186
Ja den skal helt sikkert sidde i mit kommende x99 setup, øv jeg skal til at spare penge sammen, så bliver desværre nok først til foråret jer får råd til alt det.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 11:40:15
Svar/Indlæg:
5474/39
5
Falde i pris, men den er farrari hurtig sådan en m.2 ssd.

Prisen er også farrari høj.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 11:49:11
Svar/Indlæg:
2186/186
Jeg gider ikke rigtigt at spare på noget i mit næste setup, så prisen skræmme mig ikke og slet ikke set i lyset af, at det bundkort jeg er faldet for, samlet løber op i 4500 kr. Med vandkøling på alle komponenter og så lige en cpu til over 4000 så betyder prisforskellen på 300-600 kr på en systemdisk ikke så meget. Heldigvis har jeg pt en computer som lige kan følge med i 1080p men bliver sjovt med højere opløsninger, så er da stadig lidt utålmodig og i det hele taget for bare at bygge pc igen 😀

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Cani83 d. 24-10-2015 11:49:35.


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
24-10-2015 11:59:28
Svar/Indlæg:
853/71
Jeg syntes så prisen er helt i orden. Det er små 500 kr mere end en 850 Pro
https://www.komplett.dk/produc...


ICE-Cool
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 12:06:57
Svar/Indlæg:
3799/43
Prisen er da fair.
Man får en SSD der er ca. 3-4 gange hurtigere end en Samsung 850 pro.

HyperX Predator koster næsten det samme, men den yder langt fra en Samsung 950.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 12:48:48
Svar/Indlæg:
5474/39
#13
Det er i orden, men du kan stadig få 512 gb ssd til 1300 kroner. så har du 2xpladsen kontra 256 gb...


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 13:07:52
Svar/Indlæg:
2186/186
Er der nogen som kan hjæpe lidt her. Jeg overvejer at købe et asus rampage v ekstreme, men det ser ud til, at dette board ikke har ultra m2 men bare m2 vil jeg kunne udnytte denne disk ordentligt? Med en 5930k processor har jeg dog 40 Lanes i alt på pci express


Vichy
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2015 13:12:56
Svar/Indlæg:
419/47
Kunne man se nogle test der er andet end test benches?
Tænker som load tid i spil, programmer osv i stedet?

Det giver et bedre billede synes jeg, nu ved vi jo alle at alt fra biler til mobiler kan snyde i benchmarks!


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 13:37:47
Svar/Indlæg:
5474/39
#16
jeg tror mere, at relevant overveje om det har store betydning for en med hastighed er 2x alm ssd.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 13:40:00
Svar/Indlæg:
2186/186
Der er mærkeligt nok igen af highend x99 boardene med udvidet atx, som har Ultra m2


slaske6
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 13:55:37
Svar/Indlæg:
1571/39

Kunne man se nogle test der er andet end test benches?
Tænker som load tid i spil, programmer osv i stedet?

Det giver et bedre billede synes jeg, nu ved vi jo alle at alt fra biler til mobiler kan snyde i benchmarks!

Vichy skrev d. 24-10-2015 13:12:56

hvad vil ddu ggerne have der skal testees helt specifikt


Vichy
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2015 14:08:17
Svar/Indlæg:
419/47
Jamen f.eks. daglig dags brug, som noget video de-coding, decomprimering, udpakning, loading af tunge spil/programmer, Windows opstart.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 14:51:04
Svar/Indlæg:
2897/83
#15, du kan altid købe et 3.0 4x adaptor kort til M.2

Asus Rampage V Extreme, har M.2 x4 3.0 (Ultra M.2 = PCIe 3.0 x4)

https://www.asus.com/dk/Mother...

Skal du have tri SLI eller tri CF?


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Biostud d. 24-10-2015 14:52:52.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 14:55:21
Svar/Indlæg:
2186/186
Tak for info biostud.så er deg stadig deg bundkort jeg vælger. Kan købes med fullboard, vandkøling hos Caseking.de, det er et godt sted at handle ?


MSJ1982
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 16:19:49
Svar/Indlæg:
3577/353
Kan da godt være man skulle investere i en Mb med M2 slot 🤡


Lusingando
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 17:08:54
Svar/Indlæg:
171/14
Prisen er da mere end fair.

Jeg gav i sin tid 3500 kr. for min Vertex 3 med 240 Gb.. 😲


#25
Ebo
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2015 23:38:18
Svar/Indlæg:
709/10
Overvejer osse og investere i 'en, det skal dog være 512GB udgaven, kunne være en fin julegave til migselv.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2015 23:38:36
Svar/Indlæg:
4337/121
#22 Det er et rigtig godt sted at handle 🙂


gazzen
 
Superbruger
Tilføjet:
28-10-2015 19:56:24
Svar/Indlæg:
258/52
Jeg skal lige have lidt sparet sammen, så skal jeg have 256 gb udgaven, om ikke andet så for at blære mig lidt. 😲


m-n-t
 
Superbruger
Tilføjet:
31-10-2015 13:20:43
Svar/Indlæg:
18/2
Øv man lige har købt nyt bundkort med m.2 10Gbit


SørenT
 
Overclocker
Tilføjet:
10-11-2015 18:03:39
Svar/Indlæg:
10/14
Kan man få et PCIe kort til 950 pro'en?

Jeg har et ældre MB med et ledigt PCIe 2.0 x16 slot. Der har godt nok en maks. ved x4 på 2000 MB/s, men det er jo stadigvæk ganske pænt.


#30
AXE
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-12-2015 21:14:16
Svar/Indlæg:
1135/38
Man skal lige huske de Driver fra samsung til nvme.


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
28-02-2016 17:03:05
Svar/Indlæg:
3661/82
#20
video decoding og decomprimering er hovedesagelit cpu bound saa en hurtige I/O hjaelper ikke

- Windows osptart kunne vaere en god side info.
- tid til load af spil ville heller ikke vaere ringe
- Windows fil kopiering ville vaere nice



@articlen
Kunne skribenten give et link til at samsung har aendre politik mht til data comprimering paa deres ubx chip, det skulle vaere intereresant at se at de har skiftet holdning til dette?
Jeg reffere til foelgende saetning
"Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk."


fhansen82
 
Overclocker
Tilføjet:
29-03-2016 21:58:42
Svar/Indlæg:
72/3
Nogen der har erfaring med ASUS Z170I Pro Gaming sammen med Samsung 950 Pro? Har læst flere steder om folk med problemer, som disken ikke genkendes og varmeproblemer. Påtænker førnævnte bundkort i et Phanteks Enthoo Evolv ITX.