Test: Cooler Master Sentinel III

Styre-enheder d.  09. december. 2015, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 6708 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Fourcom

Layout / Design

 

Ved første øjekast kan man måske sidde med lidt deja vu, hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med mus i Sentinel serien. Cooler Master har umiddelbart ikke ændret form og udseende på musen, da de har fået god feedback på de ting. De har derimod ændret på valget af materialer, og naturligvis gjort lidt ved indmaden.
 
 
 
 
Det man først ligger mærke til er naturligvis den lidt specielle form, som musen har som gør den adskiller sig lidt fra andre mus. Cooler Master kalder selv musen for ergonomisk designet til palm grib brug, og det må man sige den er. Den er som støbt efter en hånd og tydeligvis meget målrettet imod palm grib. Der er en tydelig fordybning på venstre side til tommelfingeren, hvorfra der er adgang til de to sideknapper.
 
 
 
 
På oversiden finder vi to ret smalle højre og venstreknapper. I midten er der et scrollhjul med en blød gummibelægning, der sikrer et godt greb under brug. Scrollhjulet fungerer naturligvis også som en tredje knap. Over scrollhjulet finder vi en mindre knap og under hjulet to mere. Cooler Master angiver selv deres taster til at være ratede til 20 millioner klik, så der burde være masser af liv i tasterne, hvis de lever op til dette.
 
 
 
 
Direkte bag knapperne finder vi en af musens mere specielle features - den lille OLED skærm. Her er det muligt direkte at aflæse, hvilken profil og DPI indstilling man har valgt. Her er også et lille 32x32 Cooler Master logo, som man via softwaren selv har mulighed for at indstille til noget andet. Det er en cool lille detalje, som giver musen et ekstra pift. Sidst men ikke mindst er der i en V form omkring skærmen, en lyszone med et mesh-udseende, der matcher meget godt i stilen til musen. Der findes to lys mere forrest på musen, der under brug lyser musemåtten op foran musen.
 
 
 
 
I bunden af musen finder vi en lille lem, der afslører et lille rum bagerst på musen, hvor der er placeret fem små vægtlodder af 4,5 gram hver. De er placeret i en lille skumlag og kan fjernes, som man har lyst for at tilpasse vægten som man foretrækker, fra de 155 gram som musen vejer i sig selv til samlet set 177,5 gram, hvis man tilføjer alle lodderne. 
 
 
 
 
Musen er udstyret med en 1,8 m lang vævet stofkabel, hvilket er lækkert at se og er med til at nedsætte kabelfilter bag computeren.
Baseret på feedback fra brugerne er Cooler Master gået væk fra den gummibelægning, som Sentinel II musen havde. Musen er nu lavet i mørkegråt plastisk med et let tekstureret look, der sammen med designet får musen til at se meget råt ud i sit udtryk. Materialevalget og byggekvaliteten er lækker og musen føles solid og robust.
 
 
På næste side ser vi nærmere på den tilhørende software.