Test: Cooler Master Sentinel III

Styre-enheder d.  09. december. 2015, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 6721 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Fourcom

Software

 

For at få mest ud af sin Sentinel III kræver det naturligvis, at man henter Cooler Masters software til musen. Det er her man kan ændre de mange forskellige indstillingsmuligheder for knapper, macro, lys, profiler osv.
 
 
 
 
Softwaren er bygget op med fire overordnede faneblade øverst, hvor der under hvert faneblad findes undergrupper for indstillinger for knapper, macro, lys, bibliotek af profiler og online hjælp. Nederst kan man se de fem aktuelle profiler, der findes på musen. Her er muligt at ligge billeder ind, der kan være med til at hjælpe med at huske hvilke spil de forskellige profiler bruges til, og bare få det hele til at se lidt bedre ud. Alle fem profiler gemmes på musens interne hukommelse og følger altså med, hvis du tager musen med til fx LAN og kobler den til en anden computer, uden at du skal have softwaren med.
 
For hver enkelt profil er det muligt at indstille alle knapperne enkeltvis, med forskellige funktioner, genveje, tastaturtaster eller macro funktioner, som man kan programmere under fanebladet for Macro indstillingerne.
Hver profil har også mulighed for fire individuelle DPI trin, og her er det også muligt at indstille X og Y akserne hver for sig, hvis man har behov for det. DPI indstillingerne kan ændres i trin af 50 DPI fra 50 til 6400 DPI.
 
 
 
 
Det er naturligvis også muligt at indstille lyset på musen, som har fuld RBG understøttelse. Lyset kan indstilles enten i forhold til DPI indstilling eller profil valg. Det er kun muligt at indstille alt lyset på musen i samme indstilling, så den er altså ikke delt op i forskellige zoner, som det fx er set på Razer mus. Det er muligt at indstille lyset på fire forskellige måder, eller blot slå det helt fra. Man kan vælge imellem: 
 
Static: Giver en fast statisk farve, som man selv vælger.
Spectrum: En glidende overgang imellem alle farver. 
Rapid Fire: En statisk farve, der reagerer med et skift til hvidt lys når man bruger højre eller venstre knappen. 
Breathing: En langsom ind og udtoning af en valgt farve.
 
 
 
 
Det er altså ret begrænsede muligheder for lys, man finder på Sentinel III sammenlignet med andre lign. mus, men personligt er det mere en rigeligt for mig, og giver stadig mulighed for at tilpasse musen til stort set alle typer setups, eller bruge farverne til at holde styr på, hvilken profil eller DPI indstilling man har valgt.
 
 
 
 
Under fanebladet Library er det muligt at tage backups af sine profiler, eksportere dem eller importere andres profiler til sin mus. Det er kun muligt med fem aktive profiler på musen af gangen, men på denne måde er det muligt at have et bibliotek af mange flere, som man kan skifte imellem efterhånden, som man får brug for dem. 
Det er i det hele taget et godt værktøj, der følger med musen, og som giver brede muligheder til indstilling og tilpasning af musen til forskelligt brug og spiltyper.
 
 
På næste side ser vi nærmere på musen i brug.