Test: Cooler Master Sentinel III

Styre-enheder d.  09. december. 2015, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 6709 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Fourcom

Test

 

Jeg har testet musen i alm. desktop brug, men naturligvis også til en række forskellige spil, når nu musen er rettet imod gaming publikummet. 
 
Det ergonomiske design var lækkert at bruge, og musen passede godt i min hånd. Det skal dog måske nævnes, at musen nok ikke er lige god til folk med mindre hænder. Jeg har relativt store hænder og havde ingen problemer, men folk med mindre hænder kan måske opleve at musen er for stor. Knappernes placering var ikke altid helt optimale. Jeg kunne godt have tænkt mig, at sideknapperne havde siddet lidt længere tilbage, da jeg indimellem havde lidt svært ved at nå den forreste, hvis jeg havde et naturligt greb på musen. Det samme gælder de tre mindre knapper omkring scrollhjulet. Her blev jeg nød til at skifte greb, hvis jeg skulle nå den forreste og krølle mig noget sammen, for at komme til de bagerste, så hvis man har brug for at bruge flere knapper i en hurtig kamp, så bør man lige være opmærksom på dette. I mit tilfælde er det dog sjældent jeg reelt bruger dem i spil og lign., så det betød mindre for mig.
 
 
 
 
Cooler Master har indbygget en funktion i den bagerste sideknap, som de kalder StormTactiX og ideen er, at knappen fungerer som en shift knap. Når man trykker den ind, så er det muligt at tildele alle musens knapper en sekundær funktion, og derved altså får dobbelt så mange muligheder for indstillinger. Dette gøres igennem softwaren til musen, hvor StormTactiX funktionen slås til, og man så i et andet vindue kan tildele de sekundære funktioner til knapperne. Ideen er rigtig god og giver gode muligheder for et bredere udvalg af funktioner på musen. Det lykkedes mig dog desværre ikke, at få funktionen til at fungerer i nogen af de testede spil, eller i alm. Windows brug. Problemet skal formodentlig findes i softwaren, og er forhåbentligt noget der rettes i en fremtidig patch.
 
 
 
 
Jeg opdagede også i brug at musen er ret tung bagerst, specielt hvis man har de ekstra vægtlodder i. Det betød, at der var dårlig balance i musen når jeg ind i mellem løftede den, i forbindelse med brug. Det gør jeg dog sjældent under brug, hvor den for mit vedkommende er placeret fladt på bordet 99 % af tiden. Har man en spillestil med mange løft af musen, kunne jeg dog forestille mig den skæve fordeling af vægten kunne blive et irritationsmoment. 
 
Et andet problem jeg oplevede et par gange, når jeg skiftede imellem de forskellige profiler på musen, var at sensoren holdte op med at virke. Knapper osv. fungerede fortsat fint, men ingen bevægelser blev registeret. Løsning blev at hive stikket til musen ud og sætte det i igen, og så var man tilbage på sporet. Det var meget tilfældigt hvornår jeg oplevede dette og kunne ikke genskabe det, ud over de par gange jeg oplevede det. 
 
Ud over de mindre skår i glæden, har jeg dog været glad for at bruge Sentinel III, der passede godt til min hånd. Formen var med til at give et lækkert afslappet greb, som var godt når man lige havde vænnet sig til det. Knapperne havde en god og tydelig feedback ved brug, selv om jeg dog synes scrollhjulet lød en anelse løs og raslende i brug. Cooler Masters 6400 DPI optiske sensor har ikke skuffet mig og leveret en god og præcis ydelse under testen.
 
På næste side ser vi på en samlet konklusion.