Test: NZXT Manta Matt Black kabinet

Kabinetter d.  22. februar. 2016, skrevet af Renissen2 2 Kommentarer.  Vist: 15289 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1200,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Kabinettet vi har fået tilsendt er den helt matsorte udgave uden vindue. Kabinettet findes dog også i andre farver som hvid med sorte plastkanter og vindue, matsort med vindue og matsort med røde plastkanter og vindue. Så det er muligt at købe et der passer til ens smag og temperament. Personligt synes jeg det ser meget lækkert ud i matsort, men at holde det støvfrit bliver ikke en nem opgave.



 

Så nydeligt tager NZXT's første ITX kabinet sig ud lidt skråt fra siden og der er ikke mange plane flader på dette kabinet, selv sidepladerne er buede. Kanterne på både sideplader front og top er af plastik, eller rettere er en plastikdel og derudover er der påsat stål plader.



 

Fra siden har kabinettet også en anderledes fremtoning med sine mange buede flader og det ser nu også herfra ganske lækkert ud efter min mening.



 

Så blev den ene sideplade afmonteret og den sidder fast med 2 fingerskruer. PSU'en sidder i sit eget rum som er udstyret med NZXT logoet i Hvid LED belysning (det kan alligevel ikke ses i dette kabinet) og er adskilt fra den øvrige hardware. Til højre i billedet ses monterings pladerne til SSD/Harddiske, det er NZXT's velkendte system som skrues på enheden og derefter monteres i kabinettet med en fingerskrue.



 

Sidepladerne er på indersiden lavet af plastik og ovenpå er der så skruet en stål ramme, så sidepladen har noget at side fast med.



 

Lidt tættere på kan man se skruerne der holder selve sidepladen på plads. Og i stålpladen er der styr og låse tappe som hjælper til med at få sidepladerne på igen og låser dem i slidser i kabinettets ramme.




 

Så kom vi om på bagsiden af bundkortpladen og her sidder der 2 print, det største er en PWM styret blæserhub til 8 blæsere. det andet print styrer lyset i kabinettet. På midten er der ligesom en indad bukket bøjle og det er her man skal føre alle ledningerne fra PSU'en. Der kan dog også føres ledninger i begge sider da der herude er fæstepunkter til strips. 1 stk. 3,5" harddisk kan monteres i venstre side, med stikkene opad eller nedad efter eget valg.



 

De 3 medfølgende blæsere ses tydeligt i venstre og højre side. Der er også et hul hvor igennem ledningen til Grafikkortet eventuelt kan trækkes. Det er også et meget stort hul der er i bagpladen til en eventuel CPU køler bagplade.



 

Selve pladen til 2,5" SSD'er trykkes ind over drevet og holdes på plads af 4 stk. skruer. den skydes så henover 4 styr der holder drevet på plads og man kan så skrue fingerskruen i som lås.



 

Et kig ind på PSU pladsen viser at selv ret lange PSU'er kan monteres i kabinettet og der er ovenikøbet afsat plads til det i form af 6 gummidutter som PSU'en kan hvile på. I venstre side af billedet kan man på de for monterede gummityller montere en 3,5" harddisk eller en 2,5" SSD/harddisk mere.



 

Her ses kabinettet forfra og til højre er det skråt oppefra.



 

Frontens dæksel er monteret med 6 stk. plastik klik låse og fronten afmonteres ved at trække i dækslet forneden til klik låsene slipper. Der er monteret meshgitter på indersiden som dækker over indsugnings hullerne i siderne. Når dækslet er fjernet er der adgang til at fjerne frontens store plastfilter ved at tage fat i håndtaget/låsen foroven og trykke nedad til låsen slipper og så kan filteret løftes ud og rengøres. På billedet til højre ses de 2*120mm blæsere der følger med når man køber kabinettet.   




 

Topdækslet afmonteres ved at man hjælper plastiklåsene i fronten lidt ved at trykke dem sammen og løfte dækslet af. Dækslet holdes på plads af 6 stk. kliklåse i plastik. Der er ligesom på front dækslet mesh gitter på hullerne i siden af dækslet. På billedet til højre ses pladserne til at montere 120/140mm blæsere eller radiatorer i toppen.



 

Her på toppen af kabinettet finder man startknappen i venstre side og audio stik og 2 stk. USB 3.0 stik i højre side. på midten er der et ganske tyndt aflangt stykke plastik som lyser op når der er strøm på kabinettet. Der er lys for både "tændt" og HDD aktivitet. 



 

Fra bagsiden tager Manta kabinettet sig også helt fint ud. I toppen er der udblæsning fra en eventuel blæser eller radiator. I venstre side foroven sidder der over hullet til I/O skjoldet en lille holder til 2 stk. lysdioder der sender lys hen langs I/O Skjoldet. Til højre herfor sidder der en 120mm blæser og blæser ud gennem et mesh gitter. Det er muligt at justere blæseren opad i de tre aflange huller som blæseren sidder fast med. Derunder ses de 2 stk. ventilerede dækplader til PCI pladserne, der er 2 af slagsen. Som det sidste ses hullet til PSU'en forneden på billedet. 



 

På dette billede ses LED holderen som sidder og lader LED lyset skinne hen langs I/O skjoldet og det vil være en stor hjælp i mørke omgivelser til at få stikkene i de rigtige huller bagpå kabinettet. Knappen til LED styringen sidder længere nede i venstre side og det er en skifteknap så man kan gå igennem de forskellige muligheder for lys i kabinettet.



 

Så nåede vi helt ned til bunden og her kan man se at kabinettet hviler på 2 specielle holdere som er skruet fast i bunden af kabinettet. Der er fire gummi klodser 2 stk. i hver holder som vil hjælpe med til at dæmpe eventuel resonans fra kabinettets hardware.



 

Der er også et plastikfilter i bunden og det kan trækkes ud fra bagsiden af kabinettet. Der er et lille "håndtag" til at tage fat i foran på filteret. Det er nemt at tage af og sætte på for det kører i et par slidser i siderne.

 

På næste side sætter jeg hardware i kabinettet.

spies_sparks
 
Superbruger
Tilføjet:
22-02-2016 10:57:38
Svar/Indlæg:
849/30
#0 Elsker designet på denne kabinet, men jeg mener den er lidt for stor for at kunne kaldes M-itx. Den er på størrelse med mange midi kabinetter og det er en skam. Grunden jeg vil vælge en m-itx case er nemlig den reducerede størrelse, hvilket er det ikke noget af her.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-02-2016 13:45:26
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Ja det med størrelsen kan du have ret i, men skal man lave et build med vandkøling så er det ganske udmærket til det formål. 🙂