Test: Corsair Void Surround

Lyd d.  24. marts. 2016, skrevet af Ronin2300 3 Kommentarer.  Vist: 14098 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 699,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

En af de ting der spiller en stor rolle, ud over naturligvis lyden, i forhold til et headset er komforten. Det skal være til at holde ud at have på, til timelange gaming sessions. Corsair Void passer perfekt over mine ører, og puderne er behagelige at have på selv i længere tid. Sættet klemmer ikke om hovedet, men sidder stadig godt nok fast til, at det ikke glider nogen steder. Med et design med en lukket ørekop, som det vi ser på Void er det svært at komme helt uden om at de kan være en anelse varme at have på i længere tid, da ventilationen er begrænset. Det var dog ikke noget jeg oplevede som et problem, med de temperaturer vi har for tiden. Efter et par timer kunne jeg opleve en smule irritationen i forbindelse med hovedbøjlen, men det kunne let afhjæpes ved at justerer placeringen en smule.
 
Det helt centrale er naturligvis lyden og her er der med denne udgave af Void flere muligheder, da sættet både kan bruges som alm. stereo headset via 3,5mm stikket, men også som Surround Headset via USB adapteren.
 
 
Indledningsvis testede jeg sættes stereo funktion i et godt mix af forskellige musik fra let pop over klassisk til metal. Jeg var utroligt glad for den lydoplevelse Void sættet gav mig. Der var en utrolig god bund i lyden, med en bas der ved lave og alm. niveau leverede et solid lydbillede. Kun ved meget højt niveau begyndte lyden på bassen at blive en smule mudret, men det var på niveauer hvor jeg alligevel ikke vil anbefale nogen at være ret længe. 
 
Høj- og mellemtonerne stod stadig klart defineret selv når de skulle skille sig ud fra bastung musik og skabte sammen et lækkert lydbillede. Et klassisk nr. med et twist som Adagio in D Minor fra Sunshine Soundtracket fungerede rigtigt godt, som eksempel, da den har en god fordeling i alle tre niveauer med en ret kraftig bas i bunden med klaver i mellemtonerne og lette strygere i det høje toner. Her have Void ikke nogen problemer med at sørge for en lækker adskillelse, så både bassen og de lette niveauer i strygerne som kunne adskilles og ikke bare smeltede sammen. Var en fornøjelse at kunne nyde den tunge bas, men stadig tydeligt nyde de små nuancer i strygerne. 
Bruger men den inkluderede USB adapter, så er der mulighed for at udvidde mulighederne for Void med Dolby 7.1 Surround lyd. I en alm. sammenligning synes jeg ikke lydbilledet ændrer sig eller lider ved at køre over USB kontra den alm. 3,5 mm, når jeg lytter til musik og jeg får stadig det samme lækre lydbillede. 
 
Surround delen er naturligvis beregnet til brug i forbindelse med gaming. Her har jeg fortrinsvis testet Void sammen med Tom Clancy’s The Division, men også prøvet spil som Black Ops III og Far Cry Primal. Jeg synes der var en god fornemmelse af surround lyd i disse spil med Void sættet. Den simulerede surround gav en god oplevelse af rum og elementerne, der flyttede sig omkring når man bevægede sig igennem spilverdenen.  Indlevelsen i spillet fik et lille tryk op med tilføjelsen af surround elementet og det var en fornøjelse at spille med.
 
 
Via Corsairs Utility Engine software var der mindre muligheder for at indstille lyden på Void. Der er fem forudindstillede EQ settings og så er der også mulighed for at tweake dem helt som man selv har lyst til. Det kan så bindes op på forskellige profiler, der igen kan være tilknyttet forskellige programmer eller spil. Der er altså gode muligheder for at finindstille lyden helt som man vil, hvis man ikke helt er tilfreds med standartlyden. 
 
 
Et andet ret vigtigt element i forhold til et gaming headset er naturligvis også mikrofonen. Det er naturligvis fint at have god lyd i ørenerne, men fornøjelsen blegner lidt hvis man kun går dårligt og skrattende igennem til sine teammates i spillet. De fleste skifter til et egentligt gaming headset, for at få lyden sammen med muligheden for voicechat samlet i en løsning. Det er naturligvis også tilfældet med Void, der via den indbyggede mikrofon leverer en habilt stykke arbejde, men ikke en knivskarp og ren lyd hvilket dog også er svært at forvente af en mindre indbygge mikrofon. Til sammenligning har jeg et Logitech G933 headset og her taber Void med en lille margen til G933. Void sættet har en lidt skarpere og metalisk lyd over sig og har større tendens til at fange de skarpe lyde på S’er og P’er i talen. Sættet leverer dog i det hele taget en solid lyd og er rigtigt god til at sortere baggrundsstøj fra, og jeg oplevede på intet tidspunkt at mine teammates i The Division havde svært ved at høre hvad jeg sagde.
 
På næste side samler jeg sammen til en konklusion på Void sættet. 

 
MichaelH
 
Overclocker
Tilføjet:
25-03-2016 12:49:42
Svar/Indlæg:
154/0
Jeg forstår altså ikke, at I slår ned på, at man "kun" får det nødvendige med til sættet? 3 ud af 5 er jo en overraskende lav score. Det giver ikke mening, at producenterne skal fylde jer/os med goodies i form at klistermærker og nørdeplakater, før de kan få en ordentlig score for bundlet :P

Det kan også være mig, der misforstår jeres pointsystem, men i min optik ser det bare ud som om, at I fisker efter teenagelir, som I kan plastre jeres kabinet til i.


Ronin2300
 
Overclocker
Tilføjet:
25-03-2016 16:14:10
Svar/Indlæg:
188/45
Nu er tre middel og udgangspunktet må vel være at man skal gøre mere end middel hvis man vil over det niveau. Ellers ville det være svært at tildele point til producenter der så af den ene eller anden grund vælger at smide ekstra goodies med deres produkter. 🙂

Hvis vi tager udgangspunkt i denne anmeldelse så ville en 4'er måske være hvis der havde været noget ekstra sjovt med som klistermærker, en dims til ledningen eller andet. En 5'er havde været hvis der havde været en opbevarings/transport æske med, spilkode eller andet der gik helt ud over det sædvanlige.

3 er jo ikke en dårlig karakter men blot et udtryk for at der ikke er noget specielt hverken dårligt eller godt der skiller produktet ud på den front.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ronin2300 d. 25-03-2016 16:14:32.


Polle68
 
Overclocker
Tilføjet:
11-10-2016 19:39:32
Svar/Indlæg:
983/167
Måske en lille pose vingummibamser kunne havde fået den op på et 4 tal 😛