Test: Razer Naga Chroma

Styre-enheder d.  13. april. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 13572 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 699,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Jeg har brugt Razer Naga både til alm. desktop og så naturligvis til spil, som alt andet lige er den primære målgruppe for Razer Naga musen. 
 
Til alm. brug fungerer Naga ganske hæderligt. Der var lidt en tilvænning, da layoutet på knapperne varierede en del fra min normale mus, som er en Logitech G502. Jeg bruger i mit normale brug frem og tilbage knapperne utroligt meget når jeg browser på nettet og lign. I starten føltes det ikke naturligt, at de to knapper var gemt blandt 10 andre. Det gik dog over igen efter en kort tilvænning, og da knapperne kan programmeres lige som man vil, var det ikke et større problem. Tilvænning må jo medregnes når man skifter fra noget man er vant til, og over til noget nyt, og specielt hvis udformningen er så anderledes som det er tilfældet her. 
 
 
 
 
Naga lå godt i min hånd og specielt udformningen på højre side af musen med plads til ringfingeren på selve musen, betød den var utrolig lækker at bruge. Jeg har en relativt bred hånd, og musen passede perfekt til min hånd, men jeg tænker det kunne betyde at folk med mindre hænder end, mig måske ikke ville have samme oplevelse.
Ultraslick fødderne gav et utroligt lækkert glid sammen med min Roccat Taito musemåtte med minimal modstand. Var utroligt lækkert med en mus der nærmest føles som om den fløj over måtten og jeg oplevede mærkede ingen synderlig modstand. 
 
Generelt synes jeg 5G sensoren fungerer fint, men jeg oplevede ganske få gange under min testperiode små hop hvor musen ligesom skippede. I alle tilfælde var det dog kun meget kortvarigt, og ikke noget som jeg har kunnet genskabe eller finde et mønster i. Sensoren fungerer fint på både hårde og bløde underlag og selv på hvide falder. Jeg synes dog personligt den var mest behagelig, og havde det bedste glid, på en blød måtte.  
 
Jeg skal starte med at sige, at det er ved at være nogen år siden at jeg har spillet WoW, og andre hardcore MMO spil. Jeg har dog ofte været ude for, at jeg har ønsket at have flere knapper til rådighed på musen. Til testen af Razer Naga har jeg spillet en del The Division, som faktisk er en af de spil jeg har tænkt jeg godt kunne bruge flere knapper til, da der er flere funktioner som jeg har manglet en let og hurtig måde at komme til. Jeg har også spillet en del Divinity – Original Sin, som nok lander mere direkte ned i den type spil der har været tiltænkt til Naga. Her er en masse spells og skills, som er rare at kunne komme til let uden at skulle flytte for meget rundt på hænderne.
 
 
 
 
Min oplevelse af Naga i lidt hurtigere spil, som The Division var ikke udpræget god. På den ene side var det utroligt lækkert, at have de mange programmerbare muligheder på fingerspidserne, og det betød i den grad at jeg fik brugt mine evner og items væsentligt mere og en del mere effektivt end tidligere. En ulempe jeg oplevede var dog, at jeg ofte kom til at trykke på knapperne når det ikke var tiltænkt. Jeg manglede simpelthen et sted at placere min tommelfinger, som ikke var over en knap. I kampens hede når tingene skulle gå hurtigt, og jeg flyttede rundt på musen, så betød det ofte at jeg klemte om musen med det resultat, at jeg så trykkede på en knap. Det var fx svært at få et greb på musen og kunne løfte den under brug for at flytte den, uden samtidigt at komme til at trykke på en af tommelknapperne. 
 
I et langsommere spil som Divinity, hvor tempoet var mere roligt oplevede jeg ikke dette problem, da episoder hvor det var nødvendigt at reagerer hurtigt, slet ikke spillede ind på samme måde. Her var det også utroligt lækkert at have muligheden for at have hurtigt adgang til alle skills og spells let og ligetil. Det er her hvor Naga viser sin styrke. 
 
 
 
 
Razer Synapse softwaren giver utroligt brede muligheder for at programmerer knapperne på musen helt som man vil. De spil jeg spiller er slet ikke på et niveau, hvor jeg har haft brug for at udnytte alle mulighederne, men er sikker på at der er gode muligheder for selv hardcore MMO spillere, kan skræddersy opsætningen på Naga nøjagtigt som man vil. 
 
Min fornemmelse efter testen er at Razer Naga egner sig utroligt godt til netop RPG og MMO spil, hvor man typisk har en masse forskellige funktioner, som er rare at have kun et enkelt tryk væk. I andre typer af spil oplevede jeg dog, at Naga ikke helt passede til stilen og de mange ekstra knapper endte med at være mere i vejen end til gavn. Da jeg spiller en ret bred vifte af forskellige typer spil, ville jeg nok vælge at have en anden mus ved hånden til mere action prægede spil. 
 
På næste side samler vi trådene i en konklusion.