Test: Razer Naga Chroma

Styre-enheder d.  13. april. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 13564 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 699,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Designtråden imellem de forskellige Razer Chroma produkter er meget tydelig, og specielt blandt musene, hvor mange af de samme elementer går igen og skaber en rød tråd.
 
 
 
 
Naga er lavet i mat sort plastisk med en let tekstureret overflade, der føles lækker og som ikke tager imod fingeraftryk eller lign. Designet er naturligvis udelukkende lavet til højrehåndede brugere. De 12 tommelknapper er placeret på venstre side af musen, i fire rækker af tre knapper. De er lavet med en smule forskel i knappernes overflade vinkler, så de kan skelnes fra hinanden. De er dog ikke ret store, hvilket er ret naturligt, da der er begrænset plads at arbejde med, når der skal klemmes 12 knapper ind ved siden af hinanden. De sidder dog fornuftigt placeret og er til at nå, hvor de første tre lå helt naturligt til min tommeltots placering, men selv de bagerste var til at nå uden at skulle anstrenge sig for meget. 
 
 
 
 
Øverst har vi standard højre og venstre taster som tilpas store og giver et tydeligt klik fra sig ved brug. Der skal kun bruges meget lidt kraft til at påvirke tasterne, men modstanden føles tilpas. Scrollhjulet har en gummioverflade, der er med til at sikre et godt greb ved brug, og hjulet har små lette klik når der scrolles. Scrollhjulet har også tiltclick mulighed, der som standart giver mulighed for også at scrolle til siderne, men som alle andre knapper kan indstilles nøjagtigt, som du ønsker det. 
Under scrollhjulet er der endnu to knapper, der som standard giver mulighed for at skifte op eller ned i DPI indstillingerne. 
 
 
 
 
Forrest på musen har Naga det samme design, som vi har set på andre Chroma mus. To små gitter områder, der umiddelbart ikke tjener andet formål end et design element, men som binder tråden fint sammen med de andre mus i Chroma serien.
 
 
 
 
På højre side af musen er den formet for at give en god placering af ringfingeren, og har et lille område med tekstureret gummi på siden for at sikre godt greb med lillefingeren. 
 
 
 
 
Naga musen har tre lyszoner med RGB lys, som via Razers Synapse kan indstilles som man vil. De 12 tommelknapper udgøre den ene zone, mens de andre er scrollhjulet og så et Razer logo bagerst på musen. Lyset er klart og tydeligt i alle tre zoner og individuelt i de 12 tommelknapper.
 
Musen er udstyret med et 2.1m lækkert vævet stofkabel, der er med til at modvirke alt for meget sammenfiltning med andre kabler bag computeren.
I bunden er musen er den udstyret med tre brede Ultraslick fødder, med to placeret forrest og en bred bagerst. 
 
På næste side kigger vi nærmere på den medfølgende Razer Synapse software.