Test: HP Pavilion Gaming Notebook

Bærbare d.  28. juni. 2016, skrevet af Renissen2 4 Kommentarer.  Vist: 25754 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 8999,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Testmaskinen består af :

 
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 950M 
RAM: 8 GB 1600 MHz DDR3
SSD/Hybrid harddisk: 1 TB Seagate
Styresystem: Windows 10

 

 

 
Til sammenligningen har jeg brugt følgende.
 
AORUS X3 Plus V5
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 970M 
RAM: 16 GB 2133 MHz DDR4
SSD: M2 512GB 
Styresystem: Windows 10
 
Razer Blade
CPU: Core i7-4720HQ 2,6 GHz (Turbo: 3,4-3,6GHz)  (Haswell)
Chipsæt: HM87
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 970M 
RAM: 16 GB 1600 MHz DDR3
SSD: M2 256 GB
Styresystem: Windows 10
 
GIGABYTE P34Wv5
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 970M 
RAM: 16 GB 2133 MHz DDR4
SSD: M2 128GB 
Styresystem: Windows 10
 
 

Benchmark 

  • Programmer:
  • 3DMark 06
  • 3DMark 11
  • 3DMark 13
  • Cinebench R15
  • PC Mark 8 v2
  • Unigine Heaven
  • SuperPI
  • Battlefield 4
  • Metro Last Light
  • Tomb Raider 2013
  • wPrime
 
 

3DMark fra 2013:
3Dmark 2013 er en test der automatisk kører igennem forskellige scenarier i flot og krævende grafik. Det leverer en score for hver kategori.



 
I denne test som også er mod nogle skrappere bærbare med Nvidia GTX 970M grafikkort, ja så skal denne HP Notebook naturligvis sakke lidt bagud da den "Kun" er bestykket med GTX 950. Jeg havde ikke forestillet mig at forskellen var så markant, men resultaterne taler for sig selv.
 
Cinebench R15:
Cinebench R15 er en videreudvikling af Cinebench 11.5 som vi tidligere brugte. Testen er der dog ikke ændret meget i, det er stadig først en OpenGL test og derefter en ren CPU test der viser hvor hurtigt CPU´en kan opbygge et billede.


 
Her i Cinebench testen kommer HP Notebook'en igen ind på en sidsteplads, men den følger nu ganske pænt med konkurrenterne og stadig skal man huske på at dette er en ganske lille Notebook Gamer. 
 
PCMark 8:
I PCmark 8 gennemgår testen 3 forskellige moduler det første er sat sammen af diverse tests til hjemmebrug, den næste Creative er mere beregnet på professionel brug og den sidste er sammensat for at dække det normale behov for en arbejdsmaskine så som tekstbehandling og regneark.


 
I PCMark8 testen kommer HP'en også ind som den sidste og især scoren på "Storage" viser at der her er tale om en hybridharddisk frem for en SSD.
 
Unigene Heaven:
Unigene Heaven 4 tester primært GPU'en og der måles et resultat i en score.


 
HP Pavilion kan naturligvis heller ikke helt fremvise samme FPS som de maskiner med 970 grafikkortet, men i den midterste test følger den nu rimeligt med Gigabyte Notebook'en.
 
SuperPI 1.5 (lavest bedst)
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Antal decimaler i tallet PI formodes at være uendeligt. Rekorden blev lavet i December 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billiard (1,241,100,000,000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.


 
Jeg forstår ikke helt resultatet i denne test da alle de testede maskiner har nøjagtig den samme CPU, og alligevel må HP se sig slået af konkurrenterne.
 
Battlefield 4:
For rigtigt at teste GFX kortet skal der da være målinger af tidens største spil Battlefield 4 og spillets grafikmotor Frostbite 3. Jeg har valgt at teste i 1980x1080 Ultra settings, da det er den opløsning og detaljegrad mange vil køre spillet i. Jeg har kørt FRAPS i den scene der hedder Tashgar fra starten.


 
I Battlefield 4 testen kommer 950M grafikkort godt nok på lidt af en prøve og som det kan ses af tallene kan det slet ikke levere FPS som 970 grafikkortene.
 
Metro Last Light: Spillet har en benchmark indbygget og det er den der er brugt i denne test.


 
Samme tendens går igen i spillet Metro Last Light, og igen ser vi at det kun er når detaljegraden sættes til High eller medium i en reduceret opløsning at FPS bliver noget man kan kalde acceptabelt.
 
Tomb Raider Benchmark:
I spillet Tomb Raider er der en benchmark indbygget så jeg smed processoren en tur gennem den ved forskellige opløsninger og billedkvaliteter.


 
I Tomb Raider opnår HP Notebook'en kun 38 FPS i den høje opløsning og det er vist temmelig meget i underkanten af hvad der i dag kræves for at spil oplevelsen bliver rigtigt flydende.
 
wPrime:
wPrime er en rigtig regnenød som sætter processoren på hårdt arbejde ved at beregne kvadratroden af de første 32 millioner heltal og kan også sættes til at gøre det samme for de første 1024 millioner heltal, der leveres en score for hver kategori.


 

Også i wPrime testen kommer HP'en ind som den sidste med over 4 sekunder og det er igen lidt sært da alle de bærbare har samme CPU.

 

Batterilevetid: Batteri levetiden blev testet med henholdsvis PCMark8 og Battery Eater Pro v2.70.



 

Batterilevetiden er ganske udmærket så længe man lader være med at belaste systemet med f.eks. spil for så falder levetiden drastisk til knap en time og det er ikke specielt meget spilletid.

 

Der var en enkelt ting der virkede meget frustrerende ved denne Notebook, for selv om den er udstyret med en Hybrid harddisk som burde være lige så hurtig og effektiv som en rigtig SSD, så var der en mærkbar forsinkelse på nogle sekunder ved opstart af diverse testprogrammer og spil. Det synes jeg var temmelig træls (for nu at udtrykke det pænt) i det lange løb.
 
Men for nu også at afprøve om det var en lille Gamer jeg havde foran mig så tog jeg selvfølgelig en gang Battlefield 4 i singleplayer mode og der blev jeg lidt imponeret trods alt. For så længe man holder detaljegraden på "kun" højt niveau og godt kan undvære meget bling i spillet, så kørte det faktisk ganske udmærket  - helt uden lag og stutter. Så der må jeg indrømme at den fik karakteren godkendt for den oplevelse.
 
 
Tilbage er så kun konklusionen på denne HP Pavilion Gamer, den følger på næste side.
koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-06-2016 09:47:03
Svar/Indlæg:
202/9
Bare lige en rettelse. Du skriver 970 og ikke 970M

Der er vandvittig meget forskel på alm. og M serien. F.eks. er 970M meget langsommere end 960 i desktop modellen og tættere på 680/770 desktop.

M-serien er en joke - mest pga. navngivningen. Hvis 970M i stedet fik det navn den svarer til i desktop serien, f.eks. 950M, så ville det give mening.



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-06-2016 11:13:19
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Ok tak det var en smutter i teksten. 🙂


Morphos
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2016 13:05:01
Svar/Indlæg:
53/6
Endnu en rettelse, her i Danmark bruger vi ikke 240 Volt men 230 Volt ligesom i resten af EU.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-06-2016 13:11:30
Svar/Indlæg:
2045/273
#3

åh ja det var dog forfærdeligt. Har lige målt spændingen i mine kontakter og der siger den altså 236 Volt AC, så det kalder jeg for 240 Volt. 😴