Test
Testmaskinen består af :
Gigabyte X99-Ultra Gaming BIOS F4e
Intel Core i7 6850K
AMD R9 295X2
16 GB Corsair Vengeance LPX 2800 MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
OCZ Vector 180 240GB SSD
Microsoft Windows 8.1 professional x64
Køling:
CPU er kølet af en Antec Kühler H20 920 V4
Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/believe_it/
Programmer:
3Dmark
7 Zip
Aida Extreme
BasemarkCL
Cinebench R15
Handbrake
PCmark8
SuperPI 1M
wPrime
Jeg har valgt stadig at sammenligne med 6700K i et ASUS Z170 PRO Gaming bundkort. Jeg sammenligner også med de tidligere testet Broadwell-E CPU'er: 6900K og 6950X, og den tidligere Extreme CPU i Haswell-E serien: 5960X.
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
I Ice Storm lægger 6850K hårdt ud med at leverer de bedste ydelse, men i Cloud Gate og Fire Strike kan de 6 kerner ikke helt følge med.
7 Zip:
7 Zip er et zip program, som kan pakke filer op eller ned, og kan læse en del forskellige former for zip filer. Programmet har en indbygget benchmark der måler hvor hurtigt det er muligt for CPU'en at pakke filer op og ned i et minut, og det er gennemsnitshastigheden der står skrevet i grafen.
6850K's 6 kerner leverer en ganske fin ydelse over 6700K, men kan selvfølgelig ikke følge med de to store drenge.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
RAM hastigheden på 6850K sammenlignet med de to andre Broadwell-E CPU'er, men vi ser alligevel en højere skrivehastighed end 5960X kan præstere.
BasemarkCL:
BasemarkCL er en test der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges OpenGL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
Her lægger alle CPU'er sig faktisk meget ens, med en lille fordel til 6700K i Video og Image, men sammenlagt ser vi 5960X i toppen.
Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.
I OpenGL ser vi en højere ydelse end 6700K og 5960X, men i CPU ser vi kun en højere ydelse end 6700K, hvilket også er forventet.
Handbrake:
Handbrake er et program der kan konvertere film. Programmet har mulighed for at gøre brug af alle systemets kerner og tråde til konverteringen. I denne test konvertere jeg den kendte gratis mini-film Big Bucks Bunny i fuld HD fra .avi til .mp4, og det er gennemsnittet af hvor mange billeder der i sekundet kan konverteres der er skrevet på grafen.
6850K har en god fordel over 6700K med sine ekstra 2 kerner, og vi ser selvfølgelig den 10 kernet i toppen.
PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Som vi har set ved de andre Broadwell-E så leverer de ikke den helt vilde ydelse her i forhold til 6700K.
SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.
Den lidt hurtigere clock frekvens har givet 6850K en lille fordel over de andre X99 CPU'er, men 6700K er stadig kongen over enkelt trådet ydelse.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
De 6 kerner i 6850K giver den en god fordel over 6700K, men den kan selvfølgelig ikke helt følge med de 8 kernet og den 10 kernet CPU.
Strømforbrug:
6850K er rigtig god til at spare på strømmen når der skal arbejdes, men af en underlig grund finder vi at den 8 kernet 6900K og den 10 kernet 6950X er bedre til at spare på strømmen når der ikke skal laves noget.