Test: Cooler Master - MasterLiquid Pro 240

Køling d.  29. juni. 2016, skrevet af bauner 0 Kommentarer.  Vist: 21803 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1109,00
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: Fourcom

Installation

Cooler Master leverer en fin manual til MasterLiquid Pro 240. Den ligner noget jeg har set før. Det er en lille pamflet, som fungerer glimrende. Jeg er klar over de fleste springer den over, men jeg har fulgt den slavisk, så jeg også lige kunne tjekke om der skulle være nogen fejl i den. Mere så hr. og fr. Jensen også kan få den samlet korrekt.
 

 


  


Første punkt var at få monteret blæserne på radiatoren. Det er så en forholdsvis simpel operation. Push/pull folket skal selv investere i ekstra skruer, hvis der skal mere end de to medfølgende blæsere på.




Næste punkt var monteringen af AMD-beslag på kølehovedet/pumpen. Her skal man lige være opmærksom på, at man får vendt dem rigtigt.



Så var turen kommet til selve AMD-beslaget. De lange skruer skal igennem beslaget, og de "låses" automatisk, når de sidder rigtigt. En lille "plastic-hat" sørger for det hele sidder godt fast. Selve beslaget skal lige skubbes gennem hullerne i bundkortet.
 

 



Som du kan se på billedet, så sidder beslaget ikke ordenligt fast, så jeg endte med at hive det ud igen, og lige sætte lidt dobbeltklæbende tape på beslaget.



 

Næstsidste punkt var at montere selve kølehovedet/pumpen. Dette gøres ved at sætte det ned over de fire bolte fra beslaget og skrue det hele fast med de fire små skruer. Husk at spænd skruerne diagonalt, så du ikke udsætter din CPU for et ujævnt pres.



Jeg afsluttede installationen med at sætte pumpens powerkabel og y-splitteren fra de to blæsere til bundkortet.
Alt i alt en forholdsvis simpel installation, som de fleste burde kunne finde ud af.


 

Test og overclocking på næste side.