Test: Microsoft Media Center Edition Keyboard

Tilbehør d.  09. april. 2006, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 23565 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Microsoft
DK distributør: MidtData

Testen


Testen vil være det som går under begrebet "Daglig brug".
Når man har samlet sit første Media Center, bliver det brugt lidt mere i starten, selvfølgelig fordi det er spændende. Det samme gælder her, når man fortæller kæresten at hun nu kan benytte sig af Messenger i stuen via Windows MCE.
Som sammenligning kan jeg sige at jeg til dagligt bruger et Logitech UltraX tastatur og kæresten har et Logitech diNovo. Det sætter ret høje krav til Microsoft tastaturet, især fordi jeg er ret sippet når det kommer til "høje" taster.



MCE tastaturet kommer til sin ret når man skal skrive. Godt nok skal man vænne sig en smule til layoutet, heriblandt piletaster osv. som er placeret lidt anderledes. Men når man er ovre det, eller bare benytter bogstaver/tal tasterne, er der intet at pege fingre af.
Tastaturet er fladt og utrolig nemt at skrive på. Der er ingen støj fra tasterne, som er lette og præcise at trykke ned.
Faktisk ville det være et utrolig godt alternativ til UltraX tastaturet, hvis det lige havde numpad placeret efter standarden, da det jo er billigt, trådløst og har mange flere ekstra funktioner.

Genvejstasterne bliver hurtigt uundværlige når man først er begyndt at bruge tastaturet i det daglige.
Godt nok er fjernbetjeningen lettere at have med at gøre, rent ergonomisk, men tastaturet ligger godt i skødet, så det er kun en vanesag. Dog kan genvejstasterne godt virke en smule "løse" efter min mening. De virker dog helt perfekt, så det er uden betydning.





Den indbyggede mus er jeg dog ikke helt tilfreds med.
Jeg kan sige allerede nu at jeg ikke syntes at løsningen er særlig god. Knoppen kræver meget tilvænning, da den ikke er særlig god efter min mening. Den virker, og det er heldigvis ikke ret meget man skal bruge en mus i MCE, men en kugle som havde fungeret som en trackball havde været en meget bedre løsning.





Tastaturet besidder en lille fejl mere, eller rettere en mangel på funktion. Alle genvejstasterne er belyst, så man kan se hvad man laver i mørke. Det samme er desværre ikke gældende for de almindelige taster, altså QWERTY tasterne.



Da tastaturet så også er sort, ryger man hurtigt i problemer hvis der er mørkt i rummet, og man ikke fik færdiggjort sit 10-fingersystems kursus. Lidt ærgerligt, for det havde sat prikken over i'et.
Belysningen tænder man via en tast (som man så også skal finde i mørke), men der går kun mellem 2-3 sekunder før det slukker igen. Her burde man have valgt en tænd og sluk løsning, så man kan slukke lyset når man har fundet og brugt de taster man skulle bruge.



Et billede af undersiden viser to gummi-puder som gør at tastaturet ligger sikkert på bordet. Man kan også fornemme at designet er udformet efter at tastaturet skal kunne ligge i skødet når man sidder i sofaen.