Test: Microsoft Media Center Edition Keyboard

Tilbehør d.  09. april. 2006, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 23564 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Microsoft
DK distributør: MidtData

Specifikationer


Tastaturet har de taster som man finder på et almindeligt tastatur, lige bortset fra den numeriske del.
Faktisk minder det utrolig meget om det tastatur man ofte ser på en bærbar computer.
Det har dansk layout, så man render heller ikke i problemer her.



Tastaturet er selvfølgelig lavet så man bedre kan skrive når man bruger sit Media Center. Normalt ville man ikke have brug for det, hvis man bare ser film eller hører musik. Men når man pludselig vil bruge søgefunktionen til at finde et bestemt musik nummer, finder man hurtigt ud af at fjernbetjeningen ikke er den optimale løsning.

Til gengæld har tastaturet så mange funktioner så det pludselig kan erstatte fjernbetjeningen. Og det er her det hele bliver meget mere interessant, for det er de funktioner der efter min mening gør tastaturet til en uundværlig del af et Media Center.

Jeg har tidligere testet fjernbetjeningen her:
http://hwt.dk/test_show.asp?id=5228
og et af de store kritikpunkter, som bliver en gene med tiden er de manglende "genveje" til musik, film osv. Her kommer tastaturet ind og gør det meget bedre.
I toppen af tastaturet, over Funktions knapperne er der nemlig fem genveje:

  • Musik
  • Radio
  • Billeder
  • Videoer
  • TV
    - som gør at man hurtigt og nemt kan skifte fra sin film og videre til TV.



    Typisk vil fjernbetjeningen have sin store fordel ved navigation i film og musik, men det er der også tænkt på her. I venstre side er der nemlig en genvejs-menu med alt hvad den skal indeholde til at starte/stoppe, pause/skippe samt volume/kanal op og ned.
    Tasterne er placeret så de er nemme at ramme når man har fat i tastaturet.



    I højre side er der yderligere genvejs-taster. Her finder man en "Kryds-menu" som gør det rigtig nemt at navigere rundt i MCE. Udover det finder man her en "info" tast og en tast der starter MCE op hvis man er ude i windows.
    Ved siden af denne menu finder man genveje til:

  • Live TV
  • Optaget TV
  • Guide (TV)
  • DVD Menu
  • Messenger

    Det er allerede tydeligt nu at man køber dette tastatur for at få skrivemuligheden, men når man ser genvejstasterne kan man undre sig over at man ikke bruger dette tastatur frem for fjernbetjening.
    Det eneste der faktisk mangler til dette Media Center nu er en mus. MS har ikke lanceret en mus til MCE og det ville sikkert heller ikke være nogen som helst succes at gøre det.



    Derfor har de valgt at integrere en i tastaturet her. Det er den knop som man kender fra mange bærbare computere der er gjort brug af.
    Den sidder oppe i højre hjørne, så den er nem at styre med sin tommelfinger.



    Øverst i venstre hjørne er der så to knapper som fungerer som højre og venstre klik, som var det en mus man brugte. Ganske smart!