Test: Ozone TriFX in-ear Gaming headset

Lyd d.  25. august. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 13131 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 235,00
Produkt udlånt af: Ozone Gaming
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design

Ozone har designmæssigt skabt et in-ear headset, der på flere måder skiller sig ud. Farvervalget er ikke overraskende Ozones rød/sorte farvetema, der går igen på mange af deres produkter. Størrelsen på enhederne er også større end de fleste andre in-ear headsets hvilket forhåbentlig afspejler sig i en bedre lyd. 
 


Den flade ledning er forholdsvis stiv sammenlignet med andre headsets, og har den fordel ikke at filtre sammen på samme måde som et traditionelt kabel, hvilket tydeligt fremgår af ovenstående billede. Oversiden af ledningen er sort mens undersiden er rød. 
 

 
 

Under selve højtalerenheden, der er udført i rødt aluminium, er påtrykt en beskåret version af Ozones logo, hvilket egentlig er en cool lille detalje. Yderst sidder EQ forstærkeren, som har en betydning for hvordan headsettet lyder. Der medfølger i alt tre forskellige til headsettet, og skiftes let ved simpelthen at skrue en ud og sætte en anden i.   
 


Enheden er noget større og tungere end det fleste standard in-ear headset. Til sammenligning er de ca. 5 mm længere end mit normale Ultimate Ears 400 in-ear headset, og enheden fylder omtrent det dobbelte. Dette har også en effekt på hvor godt det sidder i øret, hvilket jeg kommer ind på i test-afsnittet. 
 


Det er let at skifte imellem de i alt tre medfølgende størrelser af øredupper, så de kan tilpasses ens øregang. Øredupperne sidder dog ikke så løst, at de falder af ved normalt brug, hvilket kan være et problem med denne type headsets. 
 


 

På ledingen sidder den kombinerede mikrofon/fjernbetjening, som man kender det fra telefon-headsets. Betjeningen består af en enkelt knap til at tage og afslutte opkald eller starte/stoppe musik, og giver dermed ikke mulighed for at justere lydstyrke, skifte nummer ved musikafspilning og så videre. 
 


 

De tre EQ forstærkere som man kan skifte imellem og lægge vægt på lydområderne bas, mellemtone eller diskant.
 


 

Jackstikket er vinklet, har et lidt kantet design og Ozone-navnet påtrykt.