Test
Selve testen har jeg delt op i tre dele. Tre dele som kan beskrives meget hurtigt med et lille blokdiagram.
Icy Box'en er blevet testet på min egen maskine der er af lidt ældre dato.
CPU: Pentium 4 NW-C 2.4GHzMobo: MSI 875p Neo-LSRChipsæt: Intel 875P (med tilhørende ICH5 sydbro)RAM: 2x512MB DDR PC3200 (dual)GFX: Sapphire Radeon X850XT PEOS: Windows XP Pro. SP1 Disken der blev brugt til testen var en Western Digital SATAII 80GB disk. Den kan du læse mere om her: http://www.westerndigital.com/en/products/products.asp?DriveID=83&Language=en
Intern SATA
Det første jeg gjorde var at teste disken internt i min maskine. Det gjorde jeg for at få et reference punkt for selve testen af boksen.
I ATTO benchmark får disken 83MB/s Write og 135MB/s Read. Filsystem benchmarken i Sandra giver 52MB/s og sidst men ikke mindst får disken ca. det samme i Storage benchmarken fra Sandra. 57MB/s Read og 58MB/s Write.
Ekstern USB
Som sagt er den ene mulighed i Icy Box'en USB. Nærmere betegnet USB2.0.
Jeg har testet med de samme programmer, for at kunne se om der skulle være en ydelsesændring.
Der er en meget tydelig nedgang i ydelsen og man ser virkelig USB have sine begrænsninger.
I ATTO benchmark får disken 23MB/s Write og 32MB/s Read. Filsystem benchmarken i Sandra giver 26MB/s, hvilket er en hastighedsnedsættelse på 50 %. Og sidst men ikke mindst får disken i Storage benchmarken fra Sandra. 32MB/s Read og 24MB/s Write.
Altså en meget tydelig nedgang på over 50 % alle steder. Den konvertering fra USB til SATA har et ret tydeligt loft, hvor det ikke kan være med mere. Et loft ved ca. 23-24MB/s i Write og 32MB i Read.
Ekstern SATA
Nu ville jeg gerne kunne fortælle at der ikke var nogen ydelsesforskel for den eksterne SATA tilslutning i forhold til den interne - men det kan jeg ikke.
Disken vil slet ikke give sig til kende så snart man benytter SATA tilslutningen, og den eneste forskel er vel og mærke at den får strøm eksternt.
Det lykkedes mig én gang at finde disken i Windows, men den forsvandt igen og var ikke til at finde igen. Heller ikke i BIOS var den at se nogen steder.
Logisk set burde der ikke være nogen forskel på om disken sad i Icy Box eller internt, men ikke desto mindre vil den slet ikke findes så snart den sidder eksternt.
Da SATA må være den overvejende grund til at vælge Icy Box, da man sagtens kan få andre USB bokse på markedet, er det ikke skide godt at disken ikke kan findes ved denne tilslutning.
Update
Vi har haft kontakt til RaidSonic, som har gjort os opmærksom på hvad der er gået galt med Ekstern SATA.
Problemet med ekstern SATA bunder i en fejl i driverimplementeringen i Windows, og er altså ikke et problem man kan tillægge Icy-Box'en. Da implementeringen af driveren slår fejl, kan SATA interfacet heller ikke være hot-swapable.
Grundet dette vil Windows ikke kunne detektere en ekstern boks, og derved opstår problemet.
Vi beklager fejlen.