Bundkort, Intel d. 11. august. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 16638 gange.
Extreme 7+ kortet er lavet i med et matsort design der går igen på både selve kortet og på de forskellige kølere. Til at bryde det sorte har ASRock valgt en guldfarve der går igen på kølere og I/O skjoldet.
Hvis vi starter med venstre side af kortet, så finder vi i øverste højre hjørne en tænd/sluk og en genstart knap, som kan være nyttige, hvis man fx vil teste bundkortet uden for et kabinet.
Lige over dem sidder en af de seks 4-pins blæser stik. Her finder vi naturligvis også 24 pins stikket til strøm, og lige under de to USB 3.0 stik og under dem endnu et 4-pins blæser stik. Ganske som standart, finder vi på denne del af kortet også de fire RAM pladser, der understøtter op til DDR4 3866+. På siden af RAM pladserne i top og bunder finder vi endnu to 4-pins blæser stik.
Kigger vi på området omkring CPU sokkelen er der umiddelbart god plads, så det burde være muligt at installerer de fleste kølere uden de store problemer.
Køleblokkene på MOSFET elementerne omkring CPU sokkelen har en god størrelse og føles massive og har en rigtigt god kontakt med komponenterne nedenunder. De to køleblokke er forbundet med en heatpipe. Her er også de sidste to 4-pins blæser stik placeret, med en under CPU soklen og det sidste helt øverst på kortet, sammen med 8-pins strømstikket.
På den modsatte side af kortet kan vi ses I/O skjoldet der naturligvis dækker I/O delen, men løber hele vejen ned af venstre side af kortet, hvor den også skærmer af for den isolerede lyddel af kortet.
Af tilslutningsmuligheder på bagsidens I/O, finder vi fra toppen, en PS/2 port og to USB 2.0 porte. Herefter har vi display udgangene som er en DVI-D, en Display Port 1.2 og en HDMI udgang. Så har vi to USB 3.1 stik med en Type A og en Type C. Så kommer de to LAN porte og endnu fire UBS stik, denne gang i USB 3.0. Sidst men ikke mindst har vi lyd udgangene, som er fem 3.5 mm stik til forskellige tilslutningsmuligheder og et SPDIF Out stik.
Bevæger vi os ned af kortet finder vi PCIe portene fordelt på fire PCIe 3.0 x 16 og to PCIe 3.0 x 1. Fordelt imellem dem finder vi de tre M.2 porte. M.2 portene deler PCIe lanes med SATA express forbindelserne, så det tager altså ikke fra de almindelige PCIe porte. Sammen med den øverste M.2 port er der også en mini PCIe port som fx kan bruges til mindre udvidelseskort som Wi-Fi eller andet.
Imellem PCIe port nr. tre og fire er der også et et Thunderbolt stik.
Langs bunden på kortet har vi en række forskellige standard tilslutninger til lyd, lys, tænd/sluk knap, genstart knap og hele tre USB 2.0 tilslutninger. Af lidt mere spændende ting kan vi også finde en Reset CMOS Jumper og en knap, hvor det er muligt at skifte imellem de to bios chips på kortet. Disse kan også ses nederst på kortet lige ved siden af knappen. Der er også en debug LED panel, som kan bruges til fejlfinding.
På lagersiden er der på kortet tre SATA Express stik og fire SATA III stik og så naturligvis de tre M.2 porte, der som sagt deler PCIe lanes med SATA Express, så man må vælge enten eller i forhold til udnyttelse af lagermulighederne.
På næste side tager vi et kig på Extreme 7+ kortets BIOS.
Anmeld
Information