Bundkort, Intel d. 11. august. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 16642 gange.
Testmaskinen består af:
Følgende programmer blev brugt til test:
Vi starter naturligvis med en gennemgang i standard indstillingerne uden nogen overclocking. Til sammenligningsgrundlag har jeg data fra ASUS Maximus VIII Hero og Ranger bundkortene at sammenligne med.
3D Mark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
Her ligger de tre kort meget tæt alle sammen, men den eneste store afvigelse i Ice Storm testen, hvor jeg dog mistænker dataen fra Hero kortet af være lidt ved siden af.
PC Mark:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Her er der ikke megen afvigelse at spore imellem de tre kort. Pudsigt nok ligger det billigste af de tre kort dog en anelse foran de to andre.
BasemarkCL:
Basemark CL er en test, der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges Open CL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
Igen ligger alle kortene ret tæt men dog ligger Extreme 7+ en anelse bagud i alle tests på nær video, hvor den overhaler Hero kortet.
Cinebench:
Cinebench tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.
Igen er der stort set ingen afvigelse her, ud over en afvigelse Rangerkortet på FPS resultatet.
AIDA64:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
Her ligger kortene også meget tæt men Extreme 7+ kortet er lige et mulehår efter ASUS kortene.
CrystalDiskMark:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.
Også her ser vi at ASRock halter lidt efter kortene fra ASUS, og denne gang over hele rækken af tests.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
I denne test spiller bundkortet ikke ret meget ind og det afspejles tydeligt i de stort set identiske resultater.
På næste side ser jeg hvad vi kan klemme ud af kortet og CPU med overclocking og ser hvad det gør ved resultaterne.
Anmeld
Information