Test: MCT-5

Test

Dangerden påstår, at MCT-5 kan sænke ens systemtemperatur. Denne påstand har formentligt grund i, at væsken ikke kan skumme og derfor ikke kan hive en masse små luftbobler med rundt. Et temperaturfald på et par grader ville helt klart gøre denne væske meget mere interessant at investere i.
For at teste om der vitterligt er en temperaturforskel mellem demineraliseret vand og MCT-5, skiftede jeg væsken i mit vandkølingssystem ud med MCT-5. Jeg har et lukket system med et lille reservoir, så jeg har aldrig rigtig haft problemer med luftbobler.
Efter at have fundet idle og max temp med begge væsker fandt jeg ud af, at der umiddelbart ikke var en eneste grad i forskel. Det er altså ikke for at forbedre systemtemperaturen at man skal gå ud og investere 200kr i en liter MCT-5.

Herefter gik jeg i gang med den mere morsomme del af testen; hvorvidt en computer kan overleve en lækage i et vandkølingssystem fyldt med MCT-5.
For at teste denne egenskab blev jeg nødt til at have en computer, der ville være villig til at lide druknedøden for Hardware-test.dk. Valget faldt på min søsters gamle computer.

Giv en varm velkomst til maskinen. En Duron 600Mhz med et MSI bundkort, 192 ram og et 4mb ATI Rage Grafikkort.



Til at starte med forsøgte jeg mig med et par små strategiske dryp på grafikkortet og bundkortet. Dette medførte ikke nogen skader overhovedet - computeren kørte ufortrødent videre.
Jeg er dog adskillige gange kommet til at spilde mindre mængder demineraliseret vand i min egen computer og det har heller aldrig medført nedbrud. Derfor blev jeg nødt til at tage mere ekstreme metoder i brug for at finde ud af hvorfor man skulle vælge at betale 20 gange så meget for MCT-5 som for demineraliseret vand, der som bekendt også er en ret dårlig elektrisk leder.

Derfor valgte jeg at tage skridtet fuldt ud og simulere enhver vandkølers værste mareridt; En slange der springer af en studs og sprøjter væske ukontrolleret ud i maskinen.

For at holde det på et realistisk niveau valgte jeg at måle 1dl MCT-5 ud i et decilitermål, som jeg forinden havde skyllet med demineraliseret vand, for at fjerne salte og mineraler, som potentielt ville kunne gøre MCT-5'en elektrisk ledende.



Nu er vi så ved at være nået til det spændende punkt - oversvømmelsen af computeren.



Plask! I et roligt og kontrolleret tempo tømte jeg decilitermålet ud over bundkortet. Da jeg var halvvejs så det ganske glimrende ud. Computeren summede lystigt videre og der var billede på skærmen til trods for at visse dele af bundkortet var oversvømmet. Jeg må indrømme at jeg faktisk begyndte at blive imponeret over MCT-5 væsken.

Få sekunder senere gik skærmen dog ud og cpu-blæseren stoppede. Herefter ventede jeg 30 sekunder - ca. den tid, som jeg tror en gennemsnitlig computerbruger ville bruge på at undre sig over at computeren var gået ud, opdage dryppelydene fra kabinettet, udbryde et panisk skrig og kaste sig ned mod computeren, før jeg slog strømmen fra.

Allerede her blev jeg en smule skuffet, for det at computeren døde, måtte jo være tegn på, at der var sket en kortslutning et eller andet sted. MCT-5 væsken måtte altså kunne lede elektricitet, enten alene, eller ved at opløse og gå i forbindelse med et eller andet fra bundkortet.

Bagpå flasken er det udførligt forklaret, hvad man skal gøre i tilfælde af, at ens elektronik bliver oversvømmet af MCT-5. Man skal tørre delene, rense dem med sprit og derefter lade delene lufttørre, før man, forhåbentligt, kan starte computeren op igen uden varige skader.

Som I kan se på de næste billeder var computeren blevet godt og grundigt oversvømmet.







Tørrearbejdet tog et pænt stykke tid. 1dl væske fylder altså en del indeni en computer. Alt fra PCI-porte til Ram- og cpusokler var oversvømmet. Efter jeg havde tørret alle delene grundigt af med køkkenrulle gik jeg i gang med at rense med sprit. Herefter fik maskinen lov til at tørre natten over.

Dagen efter var sandhedens time oprunden. Havde computeren mon overlevet denne syndflod?
Jeg satte cpu, ram og grafikkort i igen. Satte strøm til, trykkede på Start-knappen og.

INTET!

Ikke engang et utilfredst bip fra PC-speakeren. Det var absolut umuligt at vride et eneste livstegn ud af computeren. Maskinen overlevede altså ikke en oversvømmelse af denne "ikke ledende" væske.