Test: Gigabyte G1 Gaming GeForce GTX 1060

Grafikkort, NVIDIA  d.  21. oktober. 2016, skrevet af SDK 4 Kommentarer.  Vist: 19309 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: SDK
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2340,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Layout / Design
 


 

Sammen med Nvidia’s nye 1000-serie introducerede GIGABYTE et nyt line up af deres WindForce kølere. Tidligere har mid-end kortet altid fået den store kølermodel, som er udstyret med 3 blæsere. Derfor er det noget usædvanligt, at GIGABYTE med GTX 1060 har valgt den mindre WindForce X2 til testkortet. Modsat den mindste WindForce køler er denne model lidt længere og måler i alt 28 cm, dette sammen med en højde som matcher udvidelsesporten, betyder, at WindForce kortet passer i selv gamle og små kabinetter. 
Blæserne er den samme model, som har tjent GIGABYTE tidligere og måler 90 mm. Heatsinken måler godt 25 cm og varmes kun op af 2 heatpipes, hvilket er utrolig lidt for en køler på denne størrelse. Ligesom konkurrenterne slukker blæserne helt i idle og starter igen omkring 60 grader, spiller du gamle eller mindre krævende titler, forbliver kortet passivt kølet. 
 
 
En skuffende detalje er kølerens skjold, der på de nye WindForce kort er lavet i plastik modsat sidste generation, hvor delen var lavet af metal. For mig var dette en unik feature for GIGABYTE kort, som hævede kvaliteten sammenlignet med konkurrenterne.  
 
 
På bagsiden finder vi en full cover bagplade, som beskytter komponenter bag på kortet, samtidig med det afstiver kortet. Ikke overraskende er det lavet i metal og udover mindre detaljer finder vi kun et GIGABYTE logo her.  
Til overclockerne har Gigabyte også opgraderet strømstyringen, her er der 6 faser til chippen og diverse komponenter, mens kortets 6 GB RAM har sin egen. Ifølge Gigabyte har reference designet 3+1, så dette skulle være en fornuftigt opgradering. 
 
På siden af kortet er der GIGABYTE logoet og ordene "Fan Stop", som er LED oplyst og understøtter RGB (16.8 mio farver). Farver kan man styre med den medfølgende software GIGABYTE Xtreme Engine Utility, så man kan tilpasse kortet sit farve tema. Dog gemmer kortet ikke farven selv, men man skal have softwaren kørende ved Windows boot, før den valgte farve træder i kraft. Nogle af konkurrenternes kort husker automatisk den valgte farve, og Gigabyte skulle overveje at implementere denne feature. 
 
 
Det almindelige GTX 1060 kommer med et 6-pin PCI-E strømstik, G1 kortet kommer med det store 8-pin stik. Altså er der adgang til hele 225W, hvilket må siges at være rigeligt for et GTX 1060, som er opgivet til at trække 120W. Endnu en strømrelateret feature er en diode ved PCI-E stikket, som lyser ved almindeligt brug, men blinker, hvis strømforsyningen ikke kan levere nok strøm til kortet. 
 
 
GIGABYTE kortet kommer med 3x DisplayPort 1.4, 1x HDMI 2.0b, 1x Dual-Link DVI-I. HDMI 2.0 porten understøtter 4K 60Hz!.
 
KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
21-10-2016 09:09:35
Svar/Indlæg:
4295/306
Tak for testen. 🙂

Virker underligt at nvidia nyeste faktisk klarer sig dårligere i DX12. Jeg faldt lige over denne nye test også af 1060 vs 480 i BF1, hvor det viser sig at med DX12 i ultra er 480 væsentligt hurtigere. Og det er ikke engang med den helt nye driver der er optimeret til BF1:

http://www.tweaktown.com/tweak...


Det ærgrer mig lidt at de fleste 3. part partnere vælger at lave 1060 kort med 8-pin strømstik. Er det overhovedet nødvendigt eller er det bare en gimmick? Ifølge strømmålinger ser det ud til at være kæmpe over-kill. Det ærgrer mig fordi min søn har en PC som kun har et enkelt 6-pin stik, og et 1060 ville være en perfekt opgradering for ham, men han er begrænset til et 6-pin stik... Hvis det alligevel ikke suger så meget strøm kan man så bare købe en omformer fra 6 til 8?


Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2016 09:13:15
Svar/Indlæg:
804/29
#1 Jo, bare køb en konverter. Jeg tror faktisk, at der fulgte en med gratis fra evga, da jeg købte mit grafikkort


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2016 13:28:32
Svar/Indlæg:
1363/125
Når jeg spiller BF1 med mit 480 i DX12 har jeg os flere fps, men synes ikke helt det er 100% optimeret endnu så holder mig til DX11 lidt endnu. :)


korsk
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2016 20:47:27
Svar/Indlæg:
1334/15
#1 - hej jeg har lige gaflet det her kort, der nok ankommer på mandag:

http://hwt.dk/Marked/365292/MS...

Det har såvidt jeg kan se et enkelt 6 pin strømstik :)

Det skal dog stadigvæk udover de 150Watt fra psuèn også kunne hente 75Watt fra pci-porten hvilket vist nok kan være et problem for visse gamle MBère..

Men jeg håber det går i et af mine X58 MB - ellers har jeg nyere, der nok kan klare det 😛