Layout / Design
Kortet ligner mange af MSI's tidligere udgaver men det ser stadig godt ud og virker. Det har et flot bagplade med deres Drage logo på. Dimensionerne på kortet er 28 x 14,5cm og kræver 2 pci slots for installation. Når man holder kortet i hånden ved man det er kvalitet, og vi har en sværvægter på 1100gram, hvilket er mere end tidligere TwinFrozr designs.
Kortet kommer monteret med en sort massiv bagplade prydet af et stor dragelogo. Der er huller i pladen så varmen fra PCB'et kan slippe ud. Man kan diskutere hvorvidt en bagplade hjælper på kølingen i forhold til det æstetiske look, men en bagplade gør dog kortet nemmere at håndtere og gør det også mere stabilt så "GPU sagging" (hvor grafikkortet hænger) er minimalt.
Af display tilslutninger forefindes en DVI port, en HDMI port, tre Displayporte. NVIDIA har opdateret Displayport til 1.2 certified og 1.3/1.4 ready, hvilket betyder understøttelse for 4K ved 120Hz og 5K ved 60Hz eller 8K ved 60Hz ved brug af to kabler.
Derudover kommer kortet med en HDMI lydenhed der er HDMI 2.0b kompatibel og understøtter HD audio og Bu-ray 3D.
Til at give kortet strøm benyttes eet 6pin og eet 8pin PCI-E strømkabel.
Blæserne er stadig af MSI’s dispersion design, hvor der skiftes mellem vinger der generer højt airflow og højt statisk tryk, sammen med dobbelte kuglelejer bør støjen være så lav som muligt. MSI kalder hele molevitten for TORX 2.0 og har patent på systemet. Når kortet under 60 grader slukker blæserne fuldstændigt, dette sker reelt kun i idle men funktionen er altid velkommen og sparer på strømmen. Heatsinken er også blevet opdateret, med yderligere 2 heatpipes, så der i alt er 6 af slagsen. Der er direkte kontakt mellem heatpipes og chip. Yderligere en heatsink dækker ram og resten af kortets komponenter.
Som det er populært lige nu, skal alt lyse op og gerne med RGB LED’s. Ligesom tidligere versioner af Twin Frozr køleren, lyser MSI logoet op, gennem software kan farven på denne justeres som man lyster, eller slukkes helt. Som noget nyt lyser riller af rød plastik langs kortet op, disse er dog altid røde, dog kan man også her vælge at slukke dem helt. Man kan yderligere vælge at animere dioderne i enten breathing, flashing, double flashing eller random. Her har jeg forsøgt mig med rød, men på billedet blev det dog mere pink i farven!