Test: Enermax Platimax D.F. Platinum

Layout / Design

På overfladen ligner Platimax D.F. de fleste andre PSU'er på markedet, men der er nogle lækre detaljer, der skiller den fra fårene.

Farverne er grå/sort og hvid, og blæserens vifte er af klar plast. Siderne prydes af Platimax logoet.

På forsiden sidder de modulære stikforbindelser. Alle kabler er aftagelige, og der er tydeligt markeret, hvor du skal montere stikkene. Ved siden af det store 24 pins stik sidder der et lille "Vs" stik med fire ben. Det er en forbindelse fra spændingerne ude i enden af kablet, således at PSU'en kan kompensere for eventuelt spændingsfald i ledningerne, og holde udgangen stabil.

Kablerne er helt specielle. Alle ledninger er individuelt sleevede med stof, og der følger en række guides med til at montere på ledningerne, så kablet ser ordenligt ud. Det er meget unikt for en serieproduceret strømforsyning. Normalt er det noget, du laver selv på mørke vinteraftener, eller tilkøber i dyre domme efterfølgende oven i prisen på selve PSU'en - eksempelvis har Corsair en flerfarvet serie kabler til deres high-end modeller, men det er dyrt.
 

Her får du lækkerierne fra fabrikken, og lur mig om ikke der sidder en case-modder eller to og jubler lige nu. Det er rigtig pænt lavet.

Blæseren er en af Enermax' egne. En 140mm med lave omdrejninger. Det specielle ved denne er styringen, der vender plus og minus i et par sekunder, når du starter PSU'en op.

Det skulle holde det værste støv væk fra fanebladene, og dermed også fra indmaden i strømforsyningen. Min personlige vurdering er, at det er mere en gimmick end noget reelt brugbart. Dertil kører blæseren alt for langsomt. Har du strømforsyningen placeret i bunden af dit kabinet, vil den aflevere støvet på gulvet klar til at blive trukket ind igen. Jeg kan dog ikke afvise, at det kan have en effekt over tid.

Indmaden ser yderst fornuftig ud. Det er meget kraftige komponenter, der er anvendt, og naturligvis kun de bedste japanske kondensatorer, der kan klare 105 Celcius uden at vakle.
 

Alle tilledninger til udgangsprintkortet med de modulære stik er lagt både dobbelt og tredobbelt. Der er pæn orden i komponenterne, og layoutet er overskueligt.

Her et par skud mere af elektronikken. Læg mærke til solid state kondensatorerne med de røde markeringer. De kan klare rigtig mange tæsk. Ikke at forgelemme den store brune bamse i indgangen. Det er en Nippon Chemicon 105 graders elektrolyt. Her er ikke sparet på noget.