Test: Acer Predator G1 710

Komplet System d.  29. november. 2016, skrevet af Renissen2 3 Kommentarer.  Vist: 18887 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 11934,00
Produkt udlånt af: Acer
DK distributør: Acer

Layout / Design

 

Sådan tager ACER PREDATOR G1 710 sig ud fra venstre side. 

 



 

Det er en plastik plade beklædt med et meshgitter med meget små huller der dækker hele siden. Man kan dog i overkanten se en masse større huller det er her igennem at PC'en trækker køleluft til CPU'en. Derudover er der en i mine øjne smuk rød linje hele vejen rundt på pladen og ACERS PREDATOR LOGO sidder midt på sidepladen. Det røde område foroven er en af 2 udtræks headset holdere mere om dem senere.




 

Her venstre sideplade taget af og på indersiden er den forstærket med en overfladebehandlet stålplade og hullerne i overkanten er netop til CPU kølerens luftindtag.



 

Så kom vi indenfor til hardwaren og starter vi i venstre side foroven ses systemblæseren. Lige til højre for ses CPU køleren, Den minder mest af alt om en stockkøler, men den må kunne lidt mere, for G1eren leveres også med i7 CPU'er. Delvist under dens blæser ses den ene RAM blok, som er monteret i denne maskine. Der er dog plads til i alt 4 RAM klodser, så det er muligt at køre dual channel speed på bundkortet. Over for rammene ca. midt i kabinettet ses ledningerne til DVD drevet. De er pænt lagt i holdere, så alle ledninger er pakket nydeligt af vejen. SSD'en kunne jeg ikke umiddelbart få øje på, men den gemmer sig under skærmen til DVD drevet. Der er plads til en harddisk eller en ekstra SSD. Nogle af PREDATOR G1 maskinerne leveres med en storage harddisk. Fullsize GTX 1070 grafikkortet er monteret i et Riser kort så det ligger ned i forhold til på et almindeligt bundkort. Det er totalt indkapslet i en stål holder.




 

Ønsker man at montere en ekstra harddisk så giver manualen en helt fin guide til hvordan man gør det.



 

Her er så kabinettets højre side og den ligner til forveksling venstresiden, men her er der påsat et skilt som giver et hurtigt overblik over hvad PC'en indeholder. Den røde dims er headsetholderen på højre side.



 

Her det højresidens plade og den er fremstillet i ren plastik og behøver ikke forstærkning da den ligger meget tæt op ad bundkortets bag plade. Her er der igen en masse små huller i meshgitteret. Der er større huller ned mod underkanten.



 

De større huller i sidepladen forneden skyldes at det er her PC'en trækker køleluft ind til grafikkortet. Man har valgt at male et større område sort nok fordi man ellers ville kunne se det blanke stål igennem meshgitteret når sidepladen er monteret.



 

Fronten er fremstillet i plastik og virker ret solid. Foroven ses PREDATOR Logoet i forkromet tryk. på Midten finder man det godt integrerede DVD drev. Nederst ses Frontens I/O panel med en SD kortlæser øverst, et Mini USB 3.1 C stik som kan bruges som ladestik, et USB 3.0 stik og endelig de 2 Audio stik.



 

Også toppen er fremstillet i god solid plastik som er holdt i samme design som fronten altså så det ligner en slags skæl fra et rovdyr. Derudover sidder startknappen en anelse på skrå heroppe. Derudover er der bare et par labels der indikerer Intel inside og Nvidia Geforce GTX,



 

Her er vi nået om på bagsiden og den er knaldrød. Foroven ses de 6 audio stik til Creative lydkortet og ved siden af ses udblæsningsrillerne fra systemblæseren. I venstre side ses også 4 stk. USB 3.0 stik og LAN stikket til Killer netkortet. På midten ses stikkene til de 2 PSU'er og forneden ses bagsiden af GTX 1070 grafikkortet. Den varme luft fra grafikken blæses ud gennem ret store huller i grafikkortets bagside. Der er naturligvis også en hel række stik.



 

I bunden er der ingenting ud over de fire kraftige Gummi støttepunkter som består af 3mm tykt gummi. Det sikrer rigtigt godt at kabinettet bliver stående hvor det bliver sat.



 

Her er PSUerne samlet i de 2 specielle holdere til formålet. Man tråder så ledningerne ud gennem de ret store huller og isætter 240 Voltledningerne i enderne af PSUerne. Man skal lige checke at strømledningerne kan gå i PSUerne for man kan godt få vendt dem forkert. Det er en ret stor sag af en samlet PSU at have stående, men ledningerne fra dem er fint lange så man eventuelt kan gemme "klodsen" lidt af vejen.



 

Tastaturet og Musen er udført i en lækker kvalitet og føles gode at betjene over længere tid. Tasterne er en anelse lavere end på de fleste tastaturer men man rammer nu ikke ved siden af når man først har vænnet sig lidt til dem. Det er selvfølgelig også værd at nævne at tastaturet er mekanisk og at tasterne ikke er så støjende som de ellers kan være på andre mekaniske tastaturer. Der funktionstaster til bl.a. at dæmpe lyset i tre trin 66%,33% og slukket. I overkanten er der taster til lydstyring og Gamermode som slår bl.a. Windows tasten fra. I højre side foroven ses multimedie tasterne.

Musen Har et forsænket gummibelagt scroll hjul som fungerer helt fint. Bag hjulet sidder en lille fjederbelastet DPI kontakt som kan skifte mellem standard 1000 DPI over 1600 til 2000 DPI. Farven på både tastatur og mus er rød, så billedet snyder lidt her. Musen har desuden to kontakter på venstre side, som kan fungere som frem/tilbage under surfing eller spil.



 

For lige at vise DVD drevet har jeg her isat en 007 film og det ser jo helt nice ud at det kommer lige ud fra fronten. Så er det bare at skubbe slæden ind og så starter Power DVD 12 helt automatisk.

 

Softwaren på maskinen følger på næste side.

 

Renegger
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2016 12:33:08
Svar/Indlæg:
9/0
Hej

Hvorfor kalder i maskinen for Prestige i stedet for Predator i både teksten flere steder samt på benchmarks? :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-12-2016 13:33:30
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Ja det var da nogle gevaldige slåfejl der havde indfundet sig der. Skulle være rettet nu .... takker. 🙂


Renegger
 
Superbruger
Tilføjet:
05-12-2016 08:49:15
Svar/Indlæg:
9/0
#2 My pleasure. :)

Står dog fortsat nederst på side 4 og på slides med benchmarks. :)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renegger d. 05-12-2016 08:51:31.