Test
Testmaskinen består af :
MSI Z270 Gaming Pro Carbon
Intel Core i7 7700K
8 GB Corsair Vengeance LPX 2800 MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
OCZ Vector 180 240GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64
Køling:
Processoren er kølet af en Antec Kühler H20 920 V4.
Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/product.php?Per=144
Programmer:
3Dmark
AidaExtreme
Cinebench R15
CrystalDiskMark
PCmark8
Sciencemark
wPrime
Desværre skulle det ske at mit R9 295X2 grafikkort skulle stå af, så sammenligning med tidligere Z170 bundkort kan ikke helt lade sig gøre, da jeg ingen Z170 bundkort har liggende kan jeg heller ikke lave nye benchmark. Det betyder at jeg kun har muligheden for at sammenligne med det tidligere testet GIGABYTE Z270X-Gaming 5 bundkort.
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
I Ice Storm, som er meget CPU intensiv, ser vi GIGABYTE være en smule foran, men når CPU'en skal arbejde, så lægger MSI sig en smule foran.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der levere resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
MSI kortet kan give en smule mere ud af vores Corsair RAM, især i kopiering går det rigtig godt.
Cinebench R15:
Tester, hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.
Her ser vi, igen, at når det kommer til det grafiske, så er GIGABYTE foran, men når CPU'en skal arbejde er MSI en smule foran.
CrystalDiskMark 3.0.3 x64:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.
Her falder MSI en smule bagefter GIGABYTE, faktisk igennem alle kategorier.
PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Her ser vi sjovt nok MSI være foran i Storage, og en smule bagud i de tre andre kategorier.
Sciencemark:
Sciencemark måler, hvor mange Gflops CPU'en har ved at lave forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en score ud, som er den, der vises på grafen.
Men MSI kortet viser igen at det også kan være med når der skal laves CPU beregninger.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
Vi har indtil nu fået et billede af at MSI kortet skulle være bedst til CPU beregninger, men her er det altså GIGABYTE der løber med sejren.