Test: Noctua NH-D15 SE-AM4 AMD køler

Køling d.  14. august. 2017, skrevet af bauner 4 Kommentarer.  Vist: 24028 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 679,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation

Som tidligere nævnt, så benytter NH-D15 SE-AM4 sig af Noctua´s SecuFirm2 monteringssystem. Jeg er stadig stor fan af det, og mener helt bestemt at en nem installering er en stor del af produktet. Det virker fremragende, og er identisk med det jeg brugte da jeg testede NH-12US SE-AM4. Manualen er også næsten identisk. Også den fungerer rigtig godt, og jeg brugte den da også, da jeg skulle installere NH-D15 SE-AM4.



P.g.a. størrelsen, rykkede jeg AM4 systemer over i mit be quiet! Pure Base 600 kabinet. Jeg fandt den originale backplate frem fra kassen til bundkortet, og så var jeg ellers klar til installationen. Du bestemmer selv, hvilken vej køleren skal vende. Jeg valgte den traditionelle, hvor den arbejder sammen med den bagerste blæser i kabinettet. Der skal lige et lille afstandsstykke imellem bundkortet og beslaget, og så skal det bare skrues fast i backplate´n. Det er super simpelt.
På bagsiden er der ikke så meget at se.



På forsiden ser vi, at der er forholdsvis god plads omkring CPU-soklen. På billedet kan du også se, at jeg allerede nu har sat Y-splitteren på bundkortet. Når først køleprofilen er kommet på, er det nærmest umuligt at komme til stikkene i toppen af bundkortet.



Herefter er det bare at ligge lidt kølepasta på CPU´en (jeg brugte den medfølgende NT-H1), og sætte selve køleren på. Jeg brugte en alm. skruetrækker, og det gik lige. Ellers kan man benytte den medfølgende.




Selv i det forholdsvis store Pure Base 600 kabinet ser NH-D15 SE-AM4 gigantisk ud. Næste skridt var at sætte de to 140 mm blæsere på. Klipsesystemet er simpelt og virker rigtig godt.



Som du kan se, så rager den ene blæser lidt op. Jeg prøvede i begge side. På højre side ramte den mine RAM, som ellers er er af typen low profile, og i venstre side er det en af de store heatsinks på bundkortet der er i vejen. Der er dog stadig plads til, at sideruden kan komme på.



Selve installationen tager ikke meget mere end et lille kvarter, og jeg syntes resultatet er blevet ret godt.



 

Test og overclocking på næste side.


 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2017 09:07:56
Svar/Indlæg:
4295/306
Ja det er en dejlig køler, og har man NH-D15 i forvejen kan man gratis få et AM4 beslag tilsendt fra Noctua - god service!!

Det er en skam AMD skulle gå væk fra AM4 med Threadripper - det betyder at der skal laves special-kølere til dem. ☹


Prøv lige at dobbelt-checke graferne i testen - de ser lidt sjove ud?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af KleitusIV d. 14-08-2017 09:45:44.


Galahat
 
Superbruger
Tilføjet:
14-08-2017 11:01:33
Svar/Indlæg:
206/31
#1 ved ikke om det er det samme du ref til,

Men i graferne står der Be Quiet! NH-D15 SE-AM4 vil mene der skal stå Noctua NH-D15 SE-AM4 :yes:


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
14-08-2017 11:10:51
Svar/Indlæg:
853/71
1 + 2. Den er fikset nu.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2017 12:25:20
Svar/Indlæg:
4295/306
#3 Nu giver de lidt mere mening. 🙂