Test: X2 EMPIRE White gamer kabinet

Kabinetter d.  31. marts. 2017, skrevet af bauner 1 Kommentarer.  Vist: 16238 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 893,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

Dagene med de kedelige beigefarvede plastic kabinetter er for længst forbi. Tingene ændrede sig radikalt da Coolermaster og Lian Li præsenterede os for de første aluminiums kabinetter. Og så gik det ellers stærkt. Sideruder og nye revolutionerende måder at montere vores hardware på, er blot nogle få af de nye ting vi pludselig skulle forholde os til. Fra at være en plastic kasse der skulle indeholde vores dyrt indkøbte hardware, er kabinetterne nærmest blevet et status symbol. Og der er penge i det. De fleste producenter har et high-end kabinet i deres sortiment.
Hollandske X2 er en forholdsvis ny spiller på markedet. Det er første gang vi skal teste et af deres produkter. X2 har været så venlige at sende os et Empire Gaming kabinet, som er fra deres high-end segment.
X2 Empire adskiller sig fra mængden med et aggressivt look, og store ruder i begge sider. Jeg syntes det ser særdeles lækkert ud, da jeg får det ud af kassen. Førstehåndsindtrykket er mere end bare godkendt, og mine forventninger til dette kabinet stiger straks. Om det kan leve op til det, finder vi ud af senere.



Firmaet X2 blev etableret i 1999, af en gruppe PC entusiaster. Firmaet residerer i Holland som de (X2) siger er Europa´s "Design hjerte". Filosofien er hardware af høj kvalitet, med fokus på brugeren.
X2 har kabinetter, CPU-kølere, PSU´er, kabinetblæsere, mus, tastaturer og musemåtter i deres sortiment.


 

Kassens indhold på næste side.

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-04-2017 01:24:06
Svar/Indlæg:
4222/223
Pæn på en spøjs måde