Køling d. 24. maj. 2017, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 17921 gange.
AIO-konceptet har efterhånden en hel del år på bagen, og det bliver sværere og sværere for producenterne at tilføje noget nyt. Teknologien er gennemprøvet, og vi ved alle, at den virker ret så godt. Fractal Design melder klart ud, at de ikke har forsøgt at genopfinde den dybe tallerken. I stedet har de tilføjet nogle finesser, der gør Celcius S24 ret så interessant.
Radiatoren er blevet lidt tykkere. Hvor standarden før var 25 mm, har Fractal Design valgt at bruge en aluminium radiator med en tykkelse på 31 mm. Den har fået en gang matsort maling, der ikke efterlader fingeraftryk.
Fractal Design har valgt at bruge standard G 1/4" fittings, hvilket giver mulighed for, at udvide systemet. På radiatoren ser vi den første fornyelse. De medfølgende blæsere tilsluttes her på et lille PCB. Dette gør, at vi slipper for den lille fuglerede af kabler omkring selve kølehovedet.
Selve Pumpen/kølehovedet er forholdsvis stort, og har Fractal Designs logo præget i toppen. Der er ikke lys i det. Da blæser kablerne ikke skal tilsluttes her, har vi kun et kabel til power.
Endnu lidt nytænkning falder i øjnene, når vi kigger nærmere på pumpen/kølehovedet. Fractal Design har udstyret det med en "blæserstyring". Den styrer båden pumpen og blæserne. Den kan indtilles til "AUTO" eller "PWM". Du skifter indstilling ved at dreje på ringen omkring pumpen/kølehovedet.
Kablet til det lille printkort på radiatoren, er skjult i den udsædvanlig lækre sleeving. Som du kan se på billedet, så er slangerne en smule stive i det, men alligevel meget fleksible.
Fractal Design giver dig to 120 mm blæsere med. Blæserne er et par Fractal Design Dynamic X2 PWM. De kan levere et højt statisk tryk, og arbejder med 500-2000 rpm. Blæserne har en sort ramme med hvide finner.
Kassens indhold på næste side.
Anmeld
Information