Design / udvendigt
Antec P8 er lavet af stål og plastic. Det hele er holdt i mat-sort, og ser ret så indbydende ud, når det er kommet ud af kassen. Fronten har ingen "huller" til optiske drev osv. Antec har valgt at placere alle tilslutninger i venstre side. Der er til head-set, mikrofon, 2 x USB 3.0, on/off og reset. Afstanden mellem de to USB-stik er tilpas stor. Der kan godt side to USB-stick i på samme tid.
Logo´et i nederste højre hjørne, lyser op i hvidt, når der kommer strøm på systemet. Det vender jeg tilbage til.

Den venstre side er dækket af en store siderude i hærdet glas. Som altid er den slags svær at fotografere uden af få diverse genspejlninger med.

Ruden sidder fast med 4 store fingerskruer.

Som noget nyt, ihf. for mig, har sideruden en sort kant. Det ser faktisk ret godt ud. Ruden er lavet af hærdet glas og er 4 mm tyk.

Den højre side er helt blank.

I toppen er der ikke så meget at se. Hele toppen er dækket af et filter, der sidder fast med magneter i kanterne.

Bagerst er P8 ret klassisk. Én 120 mm blæser, 7 udvidelses pladser, og et hul til PSU´en. Sidstnævnte skal skubbes ind fra siden. Der er ingen smarte rammer osv.

I bunden sidder der fire massive fødder af gummi. Også her har Antec fået plads til et filter. Dette bruger ikke magneter, men skal skubbes på plads i holderne. Metoden fungerer fint.

Vi fortsætter med det indvendige design på næste side.