Bundkort, AMD d. 09. oktober. 2017, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 19623 gange.
Denne gang har ASROCK sendt os deres bud på et X399 Entusiast/Gamer bundkort som ovenikøbet har mulighed for Extreme OC i kraft af sine 11 strømfaser. Så med dette ASROCK X399 bundkort vil man kunne hive alt ud af Threadripper CPU'erne, hvis man altså også har tilstrækkelig køling.
På fronten af den aflange æske ser vi et tandhjuls tema og det er også brugt på selve bundkortet. Æsken fremstår mest i sort og grå nuancer samt tekst i hvid. Producentens navn ses i venstre hjørne foroven og længere nede med stor skrift ses navnet på bundkortet. I højre nederste hjørne får vi at vide at det er AMD socket TR. I mere spændende farver i bunden ses de forskellige standarder som bundkortet understøtter.
ASRock blev stiftet i 2002 og har siden fremstillet bundkort. I mange år, medens de fik etableret sig på markedet producerede de budgetbundkort til fornuftige priser. Oven i hatten fik man ofte ekstra funktioner eller software, der var med til at flytte overvejelserne over på om ikke man fik mere for pengene ved at købe hos ASRock. I dag producerer ASRock ikke kun lavprisbundkort, men er også oppe at konkurrere med de langt mere etablerede mærker.
Anmeld
Information