Bundkort, AMD d. 09. oktober. 2017, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 19616 gange.
Med til X399 TAICHI bundkortet følger der lidt software. Det kan hentes og installeres med programmet APPSHOP. Som det ses er der reklamer i højre side af billedet og på midten finder man programmerne i en scrolldown sektion. Chrome kan installeres i venstre side af billedet. Der er både seriøse programmer og spil i midterfeltet.
Her har jeg scrollet ned og hernede kan man udover XFastLAN også installere Norton Security i en prøveversion.
Stadig i APPSHOP er jeg her rykket hen til anden knap på menuen foroven i billedet. Her kan man få opdateret alle sine drivere og BIOS'en hvis der findes en ny version.
På tredje knap er der blot lidt settings at justere på - såsom sprog og om programmet skal køre når Windows starter.
Der medfølger naturligvis et program til at Overclocke RAM og CPU og det er A-Tuning. På første billede kan man vælge mellem 3 prædefinerede moder. Høj ydelse, standard og strømbesparelse er der at vælge imellem på menuens første knap.
Næste knap hedder OC Tweaker og ligesom man kunne i BIOS'en er det her muligt ved hjælp af software at justere på OC kunstens mange knapper, her i form af slidere.
Tredje knap på menuen er System Info og det er blot en masse info om systemet mens det kører, lidt i stil med hardware monitoren i BIOS.
FAN Tastic Tuning finder vi på fjerde knap og her kan blæserne justeres efter alle kunstens regler, eller rettere ved at trække i nogle runde punkter ud for hver af blæserne.
Femte knap er ret kedelig for her er kun mulighed for at sætte om APP SHOP skal starte med Windows eller ikke.
Ligesom det er muligt at justere på RGB LED'erne på bundkortet så har ASROCK også lavet et program til formålet. Som man kan se på billedet til venstre er det muligt at justere på 2 stk. tilsluttede RGB LED striber og/eller de RGB dioder der sidder hele vejen rundt om Tandhjulet/køleprofilen til Chipsættet. Der er en samling med diverse prædefinerede mønstre og blink muligheder, som virker nogenlunde for de flestes vedkommende. Jeg oplevede dog op til flere crashes af denne software så der skal nok arbejdes lidt mere med den.
Det lille hjælpeprogram Restart to UEFI er helt fint at arbejde med når eller hvis du f.eks. skal i BIOS så kan man sætte det til at genstarte i BIOS næste gang der Bootes eller man kan vælge at gøre det nu og her. Meget smart hvis du har sat BIOS til Ultra Fast Boot hvor det kan være komplet umuligt at komme i BIOS uden denne hjælp.
Sidste punkt er softwaren X Fast LAN som kan optimere netværket og herinde kan man også sætte prioritet på programmerne, så det er også et rigtigt fint stykke software som kan hjælpe gameren med bedre og mere optimeret LAN trafik.
På næste side følger Testen af ASROCK X399 TAICHI bundkortet.
Anmeld
Information