Kabinetter d. 04. januar. 2018, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 18979 gange.
Det er kun kort tid siden vi første gang stiftede bekendtskab med Riotoro i form af deres full-tower CR1288 kabinet. Denne gang skal vi møde CR1088, som er deres bud på et særdeles kompakt ATX kabinet. Det er en mellemting mellem et midi og micro kabinet. Ifølge Riotoro selv, er det det eneste full size ATX kabinet med RGB du nogensinde vil få brug for. Om disse store ord holder vand, finder vi ud af senere.
CR1088 har lånt lidt fra den store CR1288 i form af prismen i fronten og indbygget RGB. Til gengæld er der sparet lidt på kølingen. CR1088 kommer med en enkelt 120 mm LED blæser. En siderude er der også blevet plads til. Den ser lidt pudsig ud, da den buler ud, så der er plads til en større luftkøler end en standard en af slagsen.
CR1088 nærmest skriger gamer og LAN-party. Den lille buttede sag ser ret så attraktiv ud, og førstehåndsindtrykket er mere end bare godkendt.
Riotoro holder kortene tæt ind til kroppen, når de skal fortælle lidt om sig selv på hjemmesiden. Jeg savner lidt en "about us" side. Kort sagt, så er Riotoro lavet af entusiaster - for entusiaster. Hvor og hvornår glimrer ved sit fravær.
Ud over kabinetter, producerer Riotoro også PSU´er, vandkøling, mus, tastaturer, og blæsere med og uden RGB.
Kassens indhold på næste side.
Anmeld
Information