Kabinetter d. 04. januar. 2018, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 18971 gange.
Vi starter gennemgangen af CR1088 med at kigge på fronten. Det første der falder i øjnene er den hvide prisme der går fra top til bund. Den har naturligvis RGB. Nederst til venstre har Riotoro valgt at placere deres logo, som lyser op samme farve som prismen, når der kommer strøm på maskinen. Hele fronten er sort mesh, med masser af lufthuller. Billedet illustrerer meget godt hvad jeg mener med en lille buttet sag.
Jeg vender kabinettet og kigger på den venstre side. Her er der ikke så meget at se. Der er ventilationshuller hvor PSU´en skal sidde. Og så kan vi også se at prismen fortsætter hele vejen rundt.
På den højre side har vi en forholdsvis stor rude i røgfarvet plastic. Den buler lidt ud, så der er ekstra plads til luftkølere.
Bagsiden afslører hvordan Riotoro har lavet kabinettet så kompakt som det. PSU´en monteres sidelæns, og så er der kun blevet plads til en 80 mm outtake fan.
Toppen af kabinettet er meget stilren. I/O panelet er placeret helt i front. Her er on/off, RGB-controller, reset, 2 x USB3, mikrofon, headset og en diode til HDD-aktivitet.
Bagerst er der lavet ventilationshuller, så varmen kan komme ud i toppen. Hvis du kigger godt efter kan se et filter. Det vender jeg tilbage til senere.
I bunden finder vi fire solide fødder og ventilationshuller til det kammer hvor vores hardware skal sidde. Også her sidder der et filter, som jeg også vender tilbage til senere.
Begge sidepaneler sidder fast med fire fingerskruer.
Indvendigt design på næste side.
Anmeld
Information