Test: Predator Triton 700

Bærbare d.  30. januar. 2018, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 26532 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 28990,00
Produkt udlånt af: Acer
DK distributør: n/a

Software


Ud over Windows og alle nødvendige drivere, er der pre-installeret lidt forskelligt software. 
 

PredatorSence

Det mest interessante stykke medfølgende software er PredatorSence, der giver diverse muligheder for konfiguration af blæsere, lys og overclocking, samt real time status på temperatur med videre. Programmet har fem faner i venstre side, som jeg gennemgår nedenfor. 
 


I fanen "Start" vises et overblik over temperaturerne målt af tre forskellige sensorer: CPU, GPU og systemet som helhed. Her kan man også vælge profil for lys og overclocking. 
 

 


Som navnet antyder, kan man under fanen baggrundslys styre lyset i tastatur og den diode som sidder ved blæsere sammen med musepladen. Der er frit valg mellem alverdens farver, og hver tast kan frit konfigureres med hver sin farve. Der er også mulighed for at vælge imellem forskellige lys-effekter og gemme indstillingerne i forskellige profiler.  
 






I de sidste tre faner kan man vælge profil for overclocking af GPU'en, profil for blæserhastighed samt se overvågning af temperaturer og belastning over tid. 
 

Acer Care Center

Som navnet antyder, er her et stykke software, som kan hjælpe med til at give overblik og holde maskinen "i form".  
 




På forsiden kan de forskellige funktioner tilgås via farvede fliser, når man klikker på en af dem, kommer der en lidt mere traditionel navigationsmenu frem i venstresiden, mens menupunktet foldes ud til højre. Første punkt i menuen lister de vigtigste af maskinens specifikationer samt diverse info om blandt andet netværket. Care Center indeholder også forskellige test og lidt hjælp til fejlfinding af blandt andet batteri og netværk.  
 




Det er vigtigt at holde sit system opdateret og have styr på sikkerhedskopiering, hvilket Care Center også kan hjælpe med. Alt i alt er Care Center et fint bud på et værktøj til fejlfinding og vedligehold, men det indeholder ikke umiddelbart noget som ikke er set før.  


Dolby Atmos

Triton 700 har en Dolby Atmos certificering, og til at følge med den er der også lidt Dolby Atmos software til at justere lyden:
 

  


Softwaren er ret simpel, og giver mulighed for fem forskellige pre-definerede indstillinger - Dynamisk, Film, Musik, Spil og Stemmer, samt en sidste mulighed hvor man selv i detaljer kan justere på equalizeren og andre indstillinger. 
 

Killer Control Center

Netværkscontrolleren er leveret af Killer, og med den kommer deres Control Center, hvorigennem man kan justere på indstillinger og få diverse informationer ud. 
 

 
 

I første menu kan man se en status over netværkstrafikken lige nu, inklusive den samlede hastighed der overføres med samt hvilke processer der bruger af båndbredden. Under indstillinger ses yderligere informationer om det netværk man er tilsluttet. 
 




 

Under apps får man vist en oversigt over alle programmer der bruger netværket, og har her mulighed for at justere på prioriteten mellem dem, samt i detaljer styre hvor meget der må bruges af hver enkelt proces og endda helt blokere programmer hvis man vil. Fanen WiFi-analyse byder ikke overraskende på grafisk oversigt over tilgængelige trådløse netværk og deres signalstyrke.
 

Acer Quick Access

Endnu et lille program fra Acer, som styrer enkelte indstillinger
 

 


Her kan man tilgå ganske få funktioner, blandt andet netværksdeling/hotspot og konfiguration af power USB porten.