Test: CoolerMaster MasterCase H500P

Kabinetter d.  08. oktober. 2018, skrevet af bauner 3 Kommentarer.  Vist: 6913 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på  1029,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / indvendigt


Både front og top kan nemt tages af - faktisk for nemt. På vores testeksemplar sad begge dele ret løst. Selve kvaliteten lader også en del tilbage at ønske. Både top og front giver sig, uden at der skal bruges nævneværdige kræfter. I den lille uge jeg havde kabinettet til test, oplevede jeg et par gange at fronten havde rykket sig lidt, når jeg lige havde rykket lidt på det.



I toppen sidder der ramme, som er forhøjet ift. selve kabinetrammen. Det er en detalje jeg kan lide. Alt for ofte har jeg prøvet at montere en radiator (med blæsere) i toppen af et kabinet, og opdage at bundkortet kommer i vejen. Her er plads til de helt store radiatorer, eller op til 3 x 120/140 mm blæsere.



Med fronten pillet af får vi frit udsyn til de to 200 mm RGB blæsere som kabinettet er født med. Det ser voldsomt ud. Gider du ikke RGB, har du samme kølingsmuligheder som i toppen.



Jeg fjerner det højre sidepanel, og ser hvad der gemmer sig. Det er første gang jeg ser sådan et design. Dækpladen omkring hullet til CPU-soklen, og en mere i venste side, der kan gemme kablerne af vejen. Personligt er jeg ligeglad med hvordan mit kabinet ser ud på bagsiden, men der skal nok være nogen der vil syntes det er fedt med orden i kablerne på bagsiden. Jeg er så ikke én af dem, og jeg fandt da også ud af senere, at idéen ikke er helt så smart som jeg havde regnet med. Mere om det senere.



Det er i venstre side vi installerer vores dyre hardware, og her er der masser af plads at boltre sig på. Det hele ser ud som forventet. Nederst et PSU-skjold. Hvis du kigger godt efter, kan du se, at det ligesom er delt i to. Det vender jeg også tilbage til.



Oven på PSU-skjoldet sidder de sædvanlige beslag til montering af 2,5" diske.



Rammen til 3,5" diske sidder nederst til højre. Det er her det delte PSU-skjold kommer i spil. Jeg måtte faktisk have manualen frem for at gennemskue hvordan diskene skulle installeres. På bagsiden ser det meget normalt ud.



Men diskene skal skubbes ind fra den anden side. Halvdelen af PSU-skjoldet skal skrues af. Den sidder fast med en skrue på hver side. På bagsiden skal den store dækplade skrues af, inden man får adgang til skruen. Det er mig en gåde, hvorfor CoolerMaster har valgt at vende skuffen på den måde...



CoolerMaster giver dig en 140 mm blæser med, som er monteret bagerst som outtake. Blæseren benytter 3-pin stik.



I fronten fylder de to 200 mm blæsere det hele. På billedet kan man lige se rammen de sidder i, og de tre store huller til kabelføring.


 

På næste side installerer jeg mit test setup i MasterCase H500P.

 

 

bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
08-10-2018 11:22:47
Svar/Indlæg:
853/71


Vagten29
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-10-2018 13:16:37
Svar/Indlæg:
166/14

Super lækkert kabinet , dog er de 2 stk 200mm blæsere noget lort, da de begynder at sige sjove lyde efter et stykke tid..   lyder lidt som elektronisk knitren.. eller nogen som tazet med en lille model..  



superman
 
Superbruger
Tilføjet:
08-10-2018 17:08:56
Svar/Indlæg:
894/91

De 2  stk. 2,5" SSD holderere kan også monteres på bagsiden af kabinettet.