Netværk d. 22. november. 2018, skrevet af Silent Sniper 0 Kommentarer. Vist: 15399 gange.
Som med alt andet elektronik, skal der selvfølgelig også være en App vi kan installere på Android, samt iPhone enheder.
NETGEAR er ingen undtagelse med deres Orbi serie som kan opsættes direkte fra app´en ”NETGAR Orbi”
Jeg vil dog undlade og vise, hvordan Orbi opsættes via app´en men blot vise en kort gennemgang af hvilke muligheder man har for at styre Orbi routeren.
Efter NETGEAR Orbi er hentet, skal en konto oprettes.
Rart at se NETGEAR tager sikkerheden seriøst, og giver brugeren mulighed for 2 faktor sikkerhed.
Det er også muligt at linke sin Facebook profil til ens NETGEAR konto, for efterfølgende blot at logge på med sin Facebook konto. Næppe noget jeg selv ville benytte, men fint muligheden er der for de som ville have lyst.
Efter kontoen er oprettet, skal ens e-mail blot verificeres.
Første gang app´en åbnes, bliver man spurgt om der skal installeres en ny router.
Dette springer vi let og elegant over, da opsætningen af routeren er foretaget via en bærbar.
Efterfølgende vil der blive søgt efter Orbi enhederne, på ens netværk.
Klikkes der på ”Remote Management” giver dette muligheden for at kunne tilgå sine Orbi enheder på farten, det smarte er at de ikke så it kyndige slipper for at skulle slå funktionen til i webinterfacet.
App´en i sin helhed, ganske pæn og meget nem at navigere rundt i.
Anmeld
Information