Pristjek på 548,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a
Kassens indhold
Når man åbner æsken ligger køleren forsvarligt indpakket i sin egen papkasse uden låg. Tilbehøret finder man i en lille papæske ved siden af køleren.
Tilbehøret ligger i sin egen lille papæske. Herunder er listen over hvad der er med i æsken.
Liste over tilbehør / Kassens indhold :
1 stk. Manual.
1 stk. Unbrakonøgle.
1 stk. Sprøjte med kølepasta.
1 stk. Selvklæbende Noctua metalskilt til f.eks. at montere udenpå kabinettet.
2 stk. Ekstra klips til hvis man vil køre med push/pull med 2 blæsere (En ekstra blæser skal så tilkøbes).
I den sidste plastpose finder man 4 gummihjørner som skal monteres i stedet for de oprindelige hvis man skal montere en ekstra blæser. Det er gummihjørner som er ekstra tykke og giver bedre støjdæmpning af en ekstra blæser. Det kræver bare at der er plads til det i kabinettet.
Manualen folder sig ud i 3xA4 format i bredden, og her beskrives fint hvordan køleren skal monteres i tekst og illustrationer.
Teknikken:
Jeg sammenfatter lige de vigtigste funktioner og teknik i denne Noctua NH U12S TR4-SP3 luftkøler fra Noctua.
Den prisvindende NH U12S er for så vidt ikke en nyhed men derimod har denne standard 120mm luftkøler fra Noctua vundet adskillige priser fra over 200 internationale websites. Så dette er en velkendt køler som nu altså også har fundet vej til TR4-SP3 soklerne.
Dette er en skræddersyet version med ekstra stor anlægsflade mod netop Threadripper CPU'er og dermed TR4-SP3. Man skal derfor ikke tro at man kan ændre den til også at passe på andre sokler.
Blæseren der medfølger er en NF-F12 blæser på 120mm som sammen med køleren og de 5 varmeoverførselsrør giver denne køler en overlegen køling og maksimal kompatibilitet i mange kabinetter.
Blæseren NF-F12 har fokuseret flow, samt et statiske tryk som er rost til skyerne af mange hardwareproducenter og ikke mindst tusindvis af entusiaster over hele verden.
Blæseren er PWM styret og der medfølger en adapter som reducerer omdrejningerne fra 1500 til 1200 omdrejninger pr. minut for eventuelt at sænke det støj fra køleren yderligere.
NH-U12S har desuden gummidæmpning i alle hjørnerne af blæseren og der medfølger ekstra klips og ekstra tykke gummihjørner til en eventuel ekstra blæser.
Køleren har hvad Noctua kalder SecuFirm 2 monterings system. Disse monteringsstænger er skruet fast og specielt fremstillet til at gøre monteringen så nem som overhovedet mulig, på netop TR4-SP3 soklerne. SecuFirm 2 systemet kan også forskyde hele køleren i 2 trin med 3 og 6mm i retning væk fra grafikkortet hvis det sidder for tæt.
Der medfølger lidt af den velkendte og prisbelønnede NT-H1 kølepasta.
Med til denne køler følger der også en 6 års begrænset garanti fra Noctua og det er trods alt også guld værd at få med. Heraf er der 150000 timer MTTF på blæseren.