Test: Intel Core i9 9900K CPU

CPU, Intel d.  23. januar. 2019, skrevet af freak_master 15 Kommentarer.  Vist: 17755 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: freak_master

Pristjek på  4260,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Komplett.dk

Test

Testmaskinen består af:
Gigabyte Z390 AORUS MASTER BIOS F6
Intel Core i7 9900K
Gigabyte GeForce RTX 2070 Gaming OC 8G
16GB Corsair Vengeance LED 3200MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64

Køling:



Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser der er ombygget til at koncentrer hele dens kølekapacitet kun til et lille område der monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -11 grader, hvilket betyder at temperatur målerne på bundkortet ikke længere kan følge med. Dette ændre ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.

Programmer:
3Dmark
7 Zip
Aida Extreme
Cinebench R15
PCmark8
SuperPI 1M
wPrime

Til sammenligning har jeg valgt AMD's Ryzen 5 2600X på et ASUS B450-F Gaming bundkort, Intel's core i5 8600K på dette AORUS Z390 Master bundkort og Intel's core i7 9700K på dette AORUS Z390 Master bundkort. Det er de CPU'er jeg har haft mulighed for at kunne opstøve. Desværre har jeg ikke kunnet teste Ryzen med mit RTX 2070, hvorfor jeg ikke medtager resultater hvor GPU'en også bliver brugt.

 

3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.

Hvad der lige nøjagtigt sker i Ice Storm ved jeg faktisk ikke. Testen blev kørt rigtig mange gange, og systemet fik genstart og noget overclocking, men resultatet forbliver meget lav i for 9900K i forhold til 9700K. Det jeg tror sker er at vi har med 9700K nået maksimum antal tråde som Ice Storm vil være med til, og hvis Ice Storm sætter sig på 9900K's HyperThreading tråde, som ikke yder helt det samme som ikke-HyperThreading tråde. Med alle de andre tests ser vi dog 9900K være godt foran.

 

7 Zip:
7 Zip er et zip program, som kan pakke filer op eller ned, og kan læse en del forskellige former for zip filer. Programmet har en indbygget benchmark der måler hvor hurtigt det er muligt for CPU'en at pakke filer op og ned i et minut, og det er gennemsnitshastigheden der står skrevet i grafen.

Her står det tilgengæld ret klart at HyperThreading giver en del til indpakning og udpakning af filer.

 

Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.

Her synes jeg at CPU'erne ligger sig meget tæt sammen, og vi ser faktisk AMD i toppen ved læsning.

 

Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.

Her ser vi at HyperThreading og de 100MHz ekstra turbo hastighed har givet cirka 25% ekstra ydelse.

 

PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".

Igen ser vi 9900K toppe grafen.

 

SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.

Generelt er SuperPI en Intel test, da de klarer sig utroligt godt her, og det samme må siges om 9900K der bestemt er den hurtigste.

 

wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.

Endnu en gang ser vi HyperThreading giver en del ekstra ydelse, og 9900K topper igen grafen.

CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
23-01-2019 08:54:26
Svar/Indlæg:
1928/74

Den er ikke en spille-cpu som du ganske rigtigt skriver i din konklusion - gamerfolket for mere for deres penge hvis de f.eks. køber en i7-8700K. Det er også den samme konklusion de fleste YT anmeldelser er kommet fremtil.

Jeg sad og overvejede om jeg skulle vælge 9900K da jeg byggede min nye rig men da jeg bruger min PC til gaming og kontor-ting så valgte jeg 8700K.

Men var jeg i et produktionsmiljø så ville jeg ikke tøve et sekund og kaste mig over 9900K - tune den og så ellers nyde de kræfter jeg kunne slippe løs på mine opgaver.

Men jeg fik kik på din køler og den må du gerne skrive mere om - rent faktisk så er det fedt at se hvordan folks builds er og jeg savner flere der skriver om deres og gerne med masser af billeder

 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-01-2019 09:26:49
Svar/Indlæg:
6368/477

Nu har jeg ikke set andre anmeldelser af denne CPU, men jeg har da ikke tænkt helt ved siden af hvis andre har samme tanker 😀

 

Hvad angår køler så har jeg svært ved at se hvad du vil vide mere om? Isoleringsprocessen? Opsætningen? Jeg må være ærlig og erkende at jeg præcist ved hvordan sådan en kompressor fungerer, udover at den kører med freon, kondenserer det freon og køler igennem en lille 120mm radiator der kan blive ret varm.



Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2019 09:44:48
Svar/Indlæg:
5474/39

Jeg havde  arbejdet med Inventor til dagligt havde købt uden og blik. 

 

Der kan man altid bruge mere cpu kraft og pænt mange gb ram . Så ville min årsløn ligge tæt på ingeniør på 500.000-1 million. på den anden side ville man nok have hus, stor bil og kone. Det kan være blev presset på økonomien.

 

3470 gør fint til mit behov, opstart på få sekunder, kør mine gamle spil, se film osv.

 

savner mere publisher 2010 til office.

 

 



Svaret blev redigeret 6 gange, sidst af Shadowhunter d. 23-01-2019 09:58:32.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2019 10:22:13
Svar/Indlæg:
2186/186

Jeg har det bare stadig sådan, at jeg bare er vildt med at køre med to grafikkort og derfor er jeg altid på de helt store systemer, så jeg kan kører 16x16 og ikke 8x8 på mine kort. Jeg ved det kun har en meget minimal betydning, men synes bare det er fedt.

Jeg er derfor lidt spændt på det nye HEDT fra Intel, samt når Threadripper 3 kommer nok en gang til efteråret. Håber der kommer nogle som kan gå 5Ghz plus på alle kerner også med 24 cores plus 😁



CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
23-01-2019 11:13:32
Svar/Indlæg:
1928/74

#2 Jeg vil bare se nogle flere billeder af dit setup 

#4 Toptunet grej er altid fedt og det har også igennem årene været mit fokus og så skader det jo ikke at når folk ser dine specs så savler de lidt 😀

Men med årene så er mit fokus mere på at købe noget der i 3-4 år kan trække alle de nye AAA-titler på max med masser af fps - men så heller ikke mere end det. Jeg er gået væk fra CF og SLi og jeg leger kun lidt med OC for sjovt skyld.

Jeg vil godt frem til at game i 4K - HDR osv. osv. - problemet er at pt. så er der kun få kort der kan det og når man også skal bruge systemet til kontor så er Win/Office ikke så glade for 4K. Så jeg ser frem til mit næste opgradering om nogle år og håber så jeg kan få mig GPU og monitor der kan arbejde sammen med mine games og mit "kontor" i "filmisk" kvalitet.

 



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CDCRenegade d. 23-01-2019 11:24:35.


Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2019 11:21:44
Svar/Indlæg:
804/29

Den er hurtig, ingen tvivl om det. Men testen er totalt Intel biased. Den testede CPU er monteret med en absurd køler, det er 390 chipsettet mod b450 AMD. Og så ikke glemme at en Ryzen 5 2600x koster ca 2½ gange mindre endd i9'eren. Så er det nemt at slå "modstanderen"



#7
HM
 
Superbruger
Tilføjet:
23-01-2019 11:23:49
Svar/Indlæg:
213/53
Lidt spørgsmål:

1. Er 5.5 ghz en konstant hastighed på alle cores ?

2. Hvis alle cores låses til at køre lige hurtigt, hvor høj en hastighed skal man så regne med på en alm god tripple-120 vandkøler ? (klippe stabilt)

3. Forstår ikke til fulde, "turbo", etc, samt generel OC basis for 9900K, er der nogen der kan linke til en rigtig god artikkel hvor det forklares godt fra bunden af ?

Har set 9900K til under 4000 kr nu og syntes for mit vedkommende ikke 9700K er aktuel

4. Hvad er et godt, men relativt billigt 370/390 MB til mindre OC af 9900K, når jeg udover prisen også sætter krav til at der kun må være 1 stk 16X PCIe slot ?

(grundet jeg skal undgå multi-plexeren der bruges ved 2 stk 16X)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af HM d. 23-01-2019 11:25:52.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-01-2019 11:36:38
Svar/Indlæg:
6368/477

#4

En 9700K vil give dig mere ydelse i spil end din 6900K, også set udfra at dine grafikkort kun vil køre x8. Tilgengæld vil forskellen være minimal. Jeg kan godt forstå at du vil vente, det havde jeg også gjort i din situation, som minimum indtil 10nm kommer fra Intel, eller de nye Ryzen.

 

#5

Jeg skal have sat et ASUS bundkort til, jeg nupper lige et par billeder under processen.

 

#6

Jeg laver ingen konklusion ud fra hvad AMD kan præstere. Jeg har ikke haft de nødvendige data til at danne mig et indtryk ud fra AMD vs Intel, hvorfor konklusionen ikke er i nærheden af at bære præg af dette.

 

#7

1: 5.5GHz er konstant på alle kerner, alt strømbesparelse er slået fra så selvom den står og laver absolut intet kører den 5.5GHz. Det er for at CPU'en ikke pludselig skal spare strøm i et sekundt, så skal der også ventes på at den clocker ned og op, og det kan ændre resultaterne.

2: Det er så forskelligt som noget kan blive. Der findes ikke to CPU'er der er lavet ens. Den clocker op til 5GHz når 2 kerner er i brug, så jeg tror ikke det er urealistisk at sige at alle 9900K kan ramme 5GHz på alle kerner.

3: Når CPU'en kører standard hastighed har Intel nogle forudsætninger for hvornår CPU'en kan komme over sin standard hastighed, 3.6GHz for 9900K. Her kigger bundkortet på strømforbrug og varmeudvikling og ud fra det bestemmer hvor højt turbo'en kan komme. Derudover kigges der også på hvor mange kerner der er i brug. Derfor svinger hastigheden utrolig meget ved standard hastighed. De forskellige bundkort producenter kan vælge at følge Intel's anvisninger for turbo, men mange af dem laver deres egne for at få mere ydelse, så ser det også godt ud i anmeldelserne.

Der bruges ingen PLX chip på bundkort med 2 PCIe porte i Z390 serien så vidt jeg ved. For at finde PLX chip plejer man at smide 4 PCIe x16 porte på bundkortet. Z390 AORUS Master er et rigtig godt og solidt bundkort der fint kan leverer god strøm til CPU'en uden at blive for varm, det har ingen PLX chip da de to øverste PCIe x16 porte kører direkte til CPU'en, og bliver kun splittet op hvis der sidder noget i dem begge. Den sidste PCIe x16 port er sat til chipsettet, derfor ingen PLX chip.

Pas på med at smide en 9900K i et for billigt bundkort, især denne generation kan være lidt farlig da producenter spare på VRM moduler og du kan ende med at de popper hvis de køre længe nok ved de 120+ grader som nogen af dem fint kan finde op på med en 9900K, især med overclock.



Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2019 11:46:15
Svar/Indlæg:
804/29

#8

Hvorfor så inkludere en Ryzen 5? Det er jo som at nævne en Ford Focus i en test af Audi RS6. Godt nok konkluderer du ikke, men alle der læser testen, ser jo benchmarks'ene.



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-01-2019 11:51:48
Svar/Indlæg:
6368/477

#9

De er medtaget som det eneste udspil fra AMD, da det er den eneste AMD jeg har til rådighed. Desværre har vi ikke pengene til at kaste efter er arsenal af CPU'en blot til sammenligning. Vi har været heldige at låne både 9900K og 9700K, men de skal afleveres tilbage og vi må fortsætte Z390 tests med 8600K.

Ofte sker det samme med AMD, producenterne kan ikke give os disse produkter, men kun låne dem, og denne gang med AMD har jeg ikke haft mulighed for at få fat i en Ryzen 7, specielt fordi Renissen har lavet disse tests, med andre RAM og grafikkort, så det vil jeg af princip ikke sammenligne, da jeg ikke kan se det tjener noget formål.

Så kan vi diskutere om 2600X tjener noget formål, og det må jeg mene at den gør, da det stadig sætter ydelsen fra 9900K i konstrast, men som tidligere nævnt der bliver ikke lavet en konklusion ud fra det, netop fordi det er to forskellige prisklasser.



Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2019 12:20:44
Svar/Indlæg:
2186/186
#8

Mange tak for info.

Jeg venter og ser hvad der sker.
Håber næsten på, at den næste Threadripper bliver helt vild. Har virkelig lyst til at prøve et AMD system igen.

Sidst jeg var på AMD, da de som de første kom ud med deres Athlon 64 CPU'er og kan huske, at det var et fedt skifte fra min gamle første generations Pentium 4


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-01-2019 19:40:12
Svar/Indlæg:
6368/477

Til den der spurgte, og dem der måske også er lidt nysgerrige kommer her et par billeder jeg har taget, og ikke mindst et lille smugkig på hvad næsten artikel skal handle om 🙂

Generelt er det ikke billeder jeg synes der skal med i artiklen, fordi der er så roddet omkring køleren, og billederne ikke er ret gode.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

Hvis der er noget bestemt som man gerne vil se, tager jeg da gerne et ekstra billede 🙂



Polle68
 
Overclocker
Tilføjet:
24-01-2019 22:21:38
Svar/Indlæg:
983/167

Fed CPU der giver mig masser af kraft i mange år.😉



Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2019 23:18:58
Svar/Indlæg:
5474/39

Amd 2700x er ikke så meget langsommere end Intel i9. Amd bruger mindre strøm 

Havde håbet på vildere fra intel.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 25-01-2019 23:21:13.


fuerzzz
 
Bruger
Tilføjet:
10-07-2019 23:02:51
Svar/Indlæg:
219/60

Så Amd 3xxx serien her. Og tests siger at selv den lille 3600 udgave, er fuldt på højde med i9900K. Bare til en langt lavere pris. Og så kører den stadig på AM4 sokkel, så det er en let omgradering, hvis man ellers Har et X370-kort og en 1. gen ryzen. Lækkert ;)