Samling af kabinettet
Da denne del var ny for mig, brugte jeg lige lidt tid til, at planlægge hvordan jeg skulle gribe det an. Efter at have kigget lidt på manualen (musemåtten), lagde jeg den væk, og hentede PDF versionen på min iPad. Den er, til gengæld, ekstrem god. Den er på hele 60 sider. Da mit nye test set-up har et E-ATX bundkort, besluttede jeg mig selvfølgelig for, at samle kabinettet i den størst mulige konfiguration.
Det eneste du skal bruge er en stjerneskruetrækker - og fred og ro til operationen. Husets teenager-tøser var fraværende, og min kone var taget i Spinderiet. Jeg var heldigvis næsten færdig, da sidstnævnte kom hjem, for jeg rodede...
Jeg vil ikke gå i dybden med samlingen af kabinettet. Følger du guiden kan det ikke gå helt galt. Guiden følger skuffernes rækkefølge i kassen. Jeg statede med bunden/bagsiden. Allerede her skal du beslutte dig for størrelsen på kabinettet. Som du kan se, har jeg valgt den store med 8 PCI slots. Den kan udskiftes med en mindre.
Næste punkt var bundkortpladen. Den øverste del skal kun bruges, hvis man vælger den store konfiguration.
Og det havde jeg jo valgt. Det giver så lige plads til en ekstra 2,5" HDD ramme. Den skal lige skubbes ind og skrues fast med en fingerskrue.
Allerede nu begynder det at ligen et kabinet. Jeg er allerede nået til sidste skuffe, og føler jeg har rigtig godt styr på det hele. Top og front skal nu på. Det gik også forholdsvis smertefrit, om end jeg havde lidt besvær med at få lignet det hele op, så skruehullerne passede. Til sidst røg det hele i hak, uden blodtrykket kom op i det røde felt.
Jeg kan nu næsten se målstregen, og finder de sidste stumper frem til fronten og bagenden. Bagenden var nem, men fronten drillede helt vildt. Jeg besluttede mig for en kaffepause. Koffeinen må have hjulpet, for det lykkedes til sidst at få sat frontpladerne på. Ikke uden kamp, men på det kom de.
Jeg måtte, desværre, bruge den indbyggede flash i min Nikon D750, da batterierne i min SpeedLite SB700 gik kolde.
Inden sidepanelerne kan monteres skal de lige udvides. Dét var hurtigt overstået.
Sidepanelerne sidder fast med fire sorte fingerskruer. Hvis det er for kedeligt for dig, ligger der en pose med nogle røde, så de matcher lyset i fronten.
Var det svært? Næh, egentlig ikke, men det tog længere tid end jeg havde regnet med. Jeg hyggede mig med det, og syntes faktisk det var lidt sjovt. Om man så kan lide det eller ej er så en anden sag. Da min kone kom hjem, kiggede hun på det og udbrød " Eij, hvor er det fedt. Er det dit?" Det kan vel kalde en godkendelse der vil noget...
Med et samlet kabinet, er det nu tid til at kigge nærmere på det.
Udvendigt design på næste side.
