Design - Udvendigt
Zalman har som mange andre HTPC producenter forsøgt at kombinere Video/DVD-optager designet, med det klassiske design af et desktop kabinet.
Det eneste problem med designet i sig selv er at det ikke er nogle af delene. Kabinettet er for stort til at være Video/DVD størrelse og jeg ville nødig forsøge at placere noget oven på kabinettet, da det ikke er konstrueret til dette. Men det er jo ikke anderledes end så mange andre HTPC kabinetter på markedet.
En fordel er der dog ved den store størrelse af kabinettet. Man kan praktisk talt få alt hardware til at passe deri. Der er altså ikke de store kvaler ved at bruge dette kabinet til en super hurtig spille computer eller en avanceret video optager.
Omkring selve finishen. Der skal det lige nævnes at det er pænt børstet aluminium, som i dette testede eksemplar er malet sort. Det gør at kabinettet er yderst flot og stilet. Men desværre som man også kan se på nogle af billederne, er det praktisk talt umuligt at undgå at sætte fedtede fingre på kabinettet.
Design - Indvendig
Indvendigt er der som tidligere omtalt massere af plads. Der er plads til et fuldt ATX bundkort med fuld størrelse grafikkort, sågar CPU-kølere er der heller ikke nogen større problemer med, med mindre at CPU-soklen på ens bundkort er placeret for tæt på kanten ved strømforsyningen.
I fronten er der placeret et display som kan styres ved at installere nogle medfølgende usb-drivere.
Der er også den klassiske HTPC kortlæser. Der kan læse næsten samtlige flash-ram kort som findes på markedet, og volume kontrol kan man vist heller ikke undvære på en HTPC, så sådan en findes der også i fronten.
Airflow Kabinettet er designet således at der i begge sider af kabinettet er lufthuller, det ene er til strømforsyningen, således at denne kan køles af luft udefra. Lufthullet i den anden side er til køling af PCI og grafikkort. Under harddisk pladserne er der også luft huller til at generere airflow til køling af diskene. Bagerst i kabinettet er der placeret 2stk 80mm blæsere, som er den primære køling af kabinettet.
Oven på kabinettet, er der også placeret et lufthul, som er variabelt, dette hul er lavet lige over CPU-køler området, således at CPU'en kan få køligere luft.