BIOS
Første gang man aktiverer BIOS på AB9 kort bør man have solbriller på for ikke at få brændt mærker i hornhinderne. Føj for en ækel farve. ABIT er kendt for at lave fremragende, og meget detaljerede opsætningsmuligheder på deres bundkort, og AB9 Pro er ingen undtagelse.
Det er i uGuru menuen det sjove foregår, og der er mulighed for at lege med både cpu, ram og blæsere.
OC Guru menuen rummer bl.a en automatisk overcloking feature med navnet OC Autodrive der muligør dynamisk justering af hastigheden i forhold til belastning vha en række foruddefinerede opsæt.
Slår vi overclocking menuen over i manuel finder vi følgende indstillingsmuligheder for Vcore og Vdimm
Og ligeledes kan der skrues lidt op for spændingen til både nord- og sydbro.
EQ menuen er den afdeling der tager sig af overvågning og blæserstyring.
Som jeg viste før, så er der hele tre AUX FAN stik plus CPU og SYS FAN, og alle kan de konfigureres individuelt.
De er inddelt i grupper, og man kan eksempelvis sætte en blæser til AUX2 stikket og styre min/max omdrejninger ved at definere et temperaturområde på MosFet eller Nordbroen eller..... Sådan skal det gøres.
Der er naturlig vis også en udførlig og meget detaljeret monitering af temperaturer overalt på boardet, og spændinger fra PSU og de større komponenter på boardet kan ligeledes overvåges.
Software
Der følger også et lille smart program med der kan læse alle uGuru funktionerne fra BIOS, og således også muliggør overclocking fra windows
Der er en lige så detaljeret undermenu i EQ programmet som den vi så i selve BIOS hvor man kan stille på alle blæsere, og bestemme hvilke spændinger og temperaturer man vil overvåge.
Og en smart lille utility kaldet Black Box, der autodetekterer alt hardware og genererer en standard formular hvis man skulle få brug for support hos ABIT. Det er jo ikke alle der kan gøre rede for hvilken ramtype man har i, harddiskopsætning osv