Test og overclocking
Denne gang har vi lavet lidt om på testproceduren ift hvordan vi ellers plejer at teste. Således er Sisoft Sandra målingerne røget ud sammen med PCmark04, da vi på redaktionen er blevet enige om at det bliver ret trivielt i længden med 10 bundkorttest af det samme chipset, med den samme grundydelse, og dermed de samme resultater. Til gengæld er der lavet en mere grundig overclocking test, der gerne skulle give et mere reelt billede af hvad man kan forvente af procentvise ydelsesforbedringer og stabilitet.
Go'e gamle trofast.. X6800 Vores testsystem består af følgende:
Hardware ABIT AB9 Pro
Core 2 Duo X6800
Corsair XMS2 8000UL 5-4-4-9
40GB SATA harddisk
BFG 7900GT OC 256MB
OCZ 600watt PSU
Software Windows XP Pro med SP2
3Dmark03
3Dmark06
PCmark05
SuperPI mod.1.4
Far Cry regulator demo
Systemtest
Vi lægger hårdt ud med PCmark05, der giver et billede af maskinens evne til at få rykket noget kontorarbejde rundt, og samtidig indeholder et par multitasking tests.
PCmark2005 Knapt 7400 point er et pænt resultat, men ligger dog ca. 100 point fra det vi plejer at se på P965 boards.
Talknuseren i X6800 skal også have en tur, vi plejer at ligge omkring 17.5sek med X6800.....
SuperPI 1M ....og det er sandelig der vi lander igen. Ingen overraskelser her.
I afdelingen for 3D grafik har vi også kortet processen lidt ned. 3Dmark05 er stort set kun afhængig af grafikkortet, og som sådan uinteressant i forbindelse med test af bundkort. Derfor nøjes vi med 03 og 06 versionerne, hvor det samlede system har lidt mere at sige.
3Dmark03 20500 point er igen på linie med det vi har set før fra X6800 og 7900GT kortet - heftig cocktail.
3Dmark06 Og i 3Dmark06 ligger vi ligeledes på linie med hovedfeltet.
Så har vi taget et par timedemoer i brug, der gerne skulle give en ide om hvor meget/lidt det giver i reel ydelse når vi begynder at tweake systemet.
Prey Timedemo Prey demoen ligger lidt lavere på AB9 end på Gigabytes high-end kort. Men vi er stadig på 200+ fps.
Far Cry regulator demo Det samme gør sig gældende for Far Cry regulator
Overclocking Som nævnt har vi denne gang udvidet OC testen lidt for at give en bedre fornemmelse af hvor meget ekstra ydelse der er at hente ved at overclocke sit system. Det giver lidt forskellige OC resultater, da der er himmelvid forskel på om man skal køre en SuperPI 1M eller en PCmark05. Til gengæld giver det en bedre samlet vurdering af boardets OC egenskaber.
Starter vi med Pcmark05 ser vi at vi henter 1150point ved at klokke boardet op til 340fsb. Det resulterer i en klokfrekvens på 3.7GHz, eller små 800MHz over standard. Det var højeste stabile fsb clock, og boardet nægtede at boote over 365fsb, så det var ikke muligt at langtidsteste boardet ved eksempelvis 10x370fsb, der jo vil give samme cpu clock.
Til superPI testen fik jeg boardet op på 355fsb, og kunne køre stabilt længe nok til en 1M test, der kunne afvikles på små 13.2sek. Ganske pænt.
Ser vi på hvor stor indflydelse det har på spil at overclocke sit system, så bliver man nok lidt skuffet når man sammenligner timedemo resultaterne med eksempelvis de ovenstående standard resultater for Gigabyte kortet. Den overclockede ydelse på ABIT AB9 Pro svarer til grundydelsen på GA-P965-DQ6 kortet. Men der er så også 450kr forskel på de to.
Samtidig viser testen - surprise - at det er grafikkortet der har det store ord i 3D sammenhæng. For selv om der er målbar forskel så er vi stadig meget højt oppe i fps.
***UPDATE*** Vi er endnu en gang blevet ramt af BIOS opdaterings syndromet. Vi har fået flere meldinger på at AB9 Pro med den nyeste BIOS Ver. 1.4 er i stand til at runde 400fsb uden problemer. Vi havde desværre ikke mulighed for at afprøve denne ved vores test.