Test
Selve testen er foretaget ved at jeg har brugt Gambit PRO stolen i mit daglige arbejde som skribent og nørd. Den er blevet brugt til både lange gamingsessions samt arbejdssessioner, for at se om den er til at holde ud at sidde på i længden.
Design er jo altid en smagssag og Gambit PRO stolen fra Gear4U kan fås i forskellige farvekombinationer, men personligt kan jeg godt lide det valgte farvevalg med rød og sort, som vores testmodel har.
Utrolig nem at gå til og samlet set en god oplevelse, man står tilbage med efter have samlet stolen. Den består ikke af alverdens dele, der er ryglæn, sæde, to armlæn, luftpatron, hjul stel og hjul. Det tog ikke meget længere end 15 minutter at få skruet stolen sammen, det der tog mest tid var nok undertegnets fumlen med værktøjet.
Selve komforten på stolen er ganske god, specielt når man kigger på at stolen ligger i det lavere prisleje i denne kategori. Jeg har ikke oplevet nogen komfort problemer ved lange sessions, hverken ved spil eller arbejde, tværtimod har jeg ikke rigtigt registreret stolen, hvilket må være det vi sigter efter. Hvordan stolen "ånder" på en varm sommerdag er desværre noget vi ikke har kunnet teste, men umiddelbart virker stoffet som stolen er lavet af, ganske åndbart og der var ikke noget at sætte en finger på, når der blev skruet op for varmen i rummet.
Hvordan så med kvaliteten når nu stolen er i det lavere prisleje? Umiddelbart har der ikke været det store at udsætte på stolen, det er i småtings afdelingen. Det drejer sig om et par enkle syninger der kunne være lavet pænere, men det er også det hele der har været at finde. Så i forhold til prisen, så er kvaliteten på alle måder helt acceptabel.
Det eneste jeg lige ville have ønsket der var på stolen, var en mulighed for at justere armlænet, men man kan jo ikke forvente det hele i det lave prisleje, som vi her befinder os i.
På næste side kommer konklusionen.